Medlemmer siver fra 365 Medias bestyrelse

Flere bestyrelsesmedlemmer i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, har meldt deres afgang. Men hvor stiller det selskabet, der endnu ikke er gået konkurs?
Tine Brødegaard Hansen

Flere bestyrelsesmedlemmer i Nyhedsavisens moderselskab, 365 Media Scandinavia, har meldt deres afgang. Men hvor stiller det selskabet, der endnu ikke er gået konkurs?

I går kom det frem, at Brøndby-direktør Hermann Haraldsson er på vej væk fra sin bestyrelsespost i 365 Media Scandinavia. Samtidig overvejer også direktør for GoViral Jimmy Maymann ifølge Børsen sin position, og den tidligere direktør for Nyhedsavisen, Svenn Dam, er  bortvist fra avisen, men om det også gælder hans plads bestyrelsen vides ikke.

Tilbage i 365 Media Scandinavia sidder Morten Lund (formand), Thordis Sigurdardottir fra mindretalsaktionæren Stodir Invest og Lars Lindstrøm, der er finansdirektør i Dagsbrun Media.

MediaWatch har spurgt professor, dr. jur. ved Aalborg Universitet, Erik Werlauff, der
er ekspert i bestyrelsesansvar, hvad mandefaldet betyder for selskabet.

Hvordan stiller det selskabet, hvis flere medlemmer af bestyrelsen er på vej ud?

"Loven kræver, at der skal være mindst tre medlemmer i en bestyrelse.
Hvis flere bestyrelsesmedlemmer forlader en bestyrelse, så man kommer
under det antal, er der muligvis suppleanter som kan indbydes i deres
sted. Men er der ingen suppleanter og forlader medlemmerne
bestyrelsen, så indkalder man til en ekstraordinær generalforsamling
for at finde nogle nye medlemmer blandt aktionærerne. Hvis det ikke
lykkes, kan et selskab i yderste konsekvens blive tvangsopløst af
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, men det er meget sjældent at det
sker."

Har bestyrelsesmedlemmerne ikke en pligt til at blive og rydde op i selskabet?

"Det er ethvert bestyrelsesmedlems ret at træde ud af bestyrelsen af
hvilken årsag det end er. Det kan være på grund af at et medlem ikke
længere har tid eller lyst, eller hvis man er utilfreds med den måde
selskabet udvikler sig på. Til gengæld må man gøre det klart af hvilke
årsager, man udtræder, så aktionærerne ved det, for det er dem der
bestemmer i selskabet i sidste ende, hvis ellers det betaler sine
regninger."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også