Draper Fisher vidste ikke nok

Den amerikanske venturefond Draper Fisher Jurvetson vidste ikke nok om Nyhedsavisen og skød derfor ikke penge i projektet.
MediaWatch

Det fortæller Timothy Draper fra venturefonden til Berlingske Business.

Nyhedsavisen ejer, Morten Lund, der har tjent sin formue på salget af Skype, havde håbet, at venturefonden havde skudt penge i det danske avisprojekt.

"Det er ærgerligt, at dette venture ikke lykkedes. Morten havde håbet, at vi ville lægge flere penge i avisen. Vi vidste ikke nok om situationen til at acceptere at lave yderligere investeringer," skriver Timothy Draper i en kort kommentar til avisen.

Venturefonden samarbejder i forvejen med Morten Lund om andre projekter.

Morten Lund indgav i mandags konkursbegæring for Nyhedsavisen, hvorefter 850 mennesker, fortrinsvis bude, mistede deres arbejde. Derudover er der tabt 800 mio. kr. på det toårige avisprojekt.

|NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også