Man skal ikke kaste med sten, når man selv har drevet gratisavis, siger medieanalytikeren John Strand, der langer voldsomt ud efter avischefernes udtalelser efter Nyhedsavisens fald.

Medie- og teleanalytiker John Strand fra Strand Consult er så forbløffet over de forklaringer og fortolkninger, der strømmer fra avishusenes topchefer efter Nyhedsavisens exit, at han tager bladet fra munden og undtagelsesvis kommenterer på de trykte medier.

"Det er mildt sagt imponerende at høre mediechefer udtale sig negativt om Nyhedsavisen, når de selv har kastet millioner af kroner i gratisaviser, der var kopier af Nyhedsavisen, rettet mod Nyhedsavisen. Aviser som Dato og 24timer, der gjorde det dårligere end Nyhedsavisen - fik færre læsere og tabte flere penge, målt i forhold til antallet af læsere."

Lisbeth Knudsen kender til fantasiprojekter Det er udtalelser som Lisbeth Knudsens kommentar til Business.dk, der er faldet John Strand for brystet. Lisbeth Knudsen udtalte, at hun aldrig havde troet på den business-model, som Nyhedsavisen har lagt for dagen, at det har været et fantasiprojekt, som desværre har ødelagt det for andre at drive sund forretning.

Tøger Seidenfaden meldte sig under samme fane, da han i en debat på P1 sagde, at der intet nyskabende var ved Nyhedsavisen, som forsøgte at slå betalingsaviserne på samme gammeldags præmisser og med samme problembørn som trykning og distribution. De opnåede intet på nettet og fik kun en 20. del af Politiken.dks trafik, lød det bl.a..

"Når Tøger Seidenfaden et sted kalder Nyhedsavisen en dinosaurus, så lad os se på den udviklingen, Politiken har gennemgået i de 15 år, han har været chefredaktør. Jeg er ikke særlig imponeret - jeg vil nok betragte det som langsomt løb på stedet," siger John Strand.

"Og det er rent ud sagt patetisk, når Lisbeth Knudsen kalder Nyhedsavisen et fantasiprojekt. Hun står selv bag det største fantasifoster i historien: Det Fri Aktuelt, der havde langt færre læsere end Nyhedsavisen, og kostede massive trecifrede millionbeløb, der kom fra fagforeningerne," siger John Strand.

Useriøs udmelding
John Strand mener, at Nyhedsavisen har bidraget langt mere til avismarkedet end Aktuelt, som han beskriver som en elitær avis for fagbevægelsen og socialdemokraternes top.

Jyllands-Postens chefredaktør Jørn Mikkelsen vurderede, at Nyhedsavisen aldrig i praksis kunne leve op til de voldsomme og skingre udmeldinger, som ledelsen fra begyndelsen meldte ud med. Personligt holdt han op med at læse avisen efter tre til fire uger, da nyhedens interesse havde lagt sig, lød kommentaren.

"Det er da en dybt useriøs udmelding! Hvad ved han om Nyhedsavisen, når han erkender, at han ikke har læst den? Manden er åbenbart i gang med at undsige sin egen ledelse, der har investeret og tabt et stort trecifret millionbeløb på at bekæmpe Nyhedsavisen."

Strand finder det useriøst, når mange avischefer er ude og give Nyhedsavisen skylden for deres dårlige indtjening.

"Gu' er det ej Nyhedsavisens skyld - det skyldes mediemarkedet og manglende reaktion fra aviserne på markedets udvikling. Nyhedsavisen var en katalysator for den udvikling, avismarkedet alligevel er på vej igennem," siger John Strand, der dog løfter hatten for MetroXpress' direktør.

"Søren Riis har været sober og fair i sine kommentarer oven på lukningen af konkurrenten."

Mediabureauer mere nuancerede
John Strand mener, man i stedet med fordel kan vende sig mod mediabureauernes og læse deres fortolkning af Nyhedsavisens exit.

Over for MediaWatch konkluderede OMD, at Nyhedsavisen godt nok over de seneste to år har kostet de øvrige dagblade millioner af kroner. Men den igangsatte en udvikling af og en reaktion i hele branchen, der aldrig er set magen. Dette bør de øvrige aktører, oveni i glæden over lukningen, trods alt anerkende Nyhedsavisen og folkene bag den for.

Carat sagde, at Nyhedsavisens indtog på avismarkedet i 2006 har været positiv og har efterladt sig varige spor, når det gælder udnyttelsen af dagbladet som annoncemedie.

"Vores kunder har fået et større udbud, hvilket giver mere fornuftige priser. Før gratisaviskrigen var dagbladsmarkedet ret stabilt, nu er meget vendt på hovedet og selvom alle gratisaviserne forsvandt, ville man ikke vende tilbage til situationen før de kom. Det gælder både i et prisperspektiv og i et annonceperspektiv," siger Malene Birkebæk, der tilføjede:

"Gratisaviserne har rusket op i forstokkede holdninger til, hvordan dagbladet bruges som annoncemedie. De har lavet kreative tiltag, hvor en annonce ikke bare var en halv eller helside, men kunne være skæve formater, fylde hele forsiden eller indgå som events omkring avisen."