Journalister elsker forandringer, men har også brug for tryghed. Den risikerer at gå fløjten i en presset medieverden, mener anerkendt businesscoach.

Pernille W. Lauritsen er uddannet journalist og coach, og arbejder som direktør i Coachinghuset Mindjuice (se faktaboks til slut i artiklen). Hun har en god portion medfølelse med tidligere kollegaer rundt omkring i mediebranchen, der trods et boomende arbejdsmarked oplever pres i form af faldende indtægter, seertal og læsertal.

Aktører i mediebranchen omorganiserer, navneskifter og fusionerer i stor stil. Det skaber en måske nødvendig forandring, men i processen risikerer medieledelserne at miste medarbejderne og deres engagement. Således har medarbejderafgangen været forholdsvis høj fra Berlingske Media i den seneste tid, hvor koncernen gennemgår en omfattende omstillingsproces. Der er ikke nødvendigvis en sammenhæng, men det kan der være, mener Pernille W. Lauritsen.

For når mediehusene taler forandring, har de for ofte for meget fokus på de teknologiske landevindinger og for lidt fokus på de menneskelige ressourcer, der skal drive værket.

"I Danmark er vi frontløbere inden for læring og innovation, men når det gælder medarbejderudvikling i mediebranchen, er det ikke sådan. Når man har med så selvstændige mennesker at gøre som journalister, er det svært at lede dem, men i voldsomme forandringsprocesser har folk brug for god ledelse - her er det ikke nok med god løn og lækkert visitkort, der skal mere til," siger Pernille W. Lauritsen, der for nylig holdt foredrag i medienetværket K2 om redaktionens arketyper og hvordan de reagerer på forandringer.

Det 'mere' der skal til, behøver ikke at nødvendigvis at være fine faciliteter og gadgets, men snarere en vis grad af tryghed.

"Mennesker har nogle meget grundlæggende behov, som at have en fast siddeplads. Det gælder også journalister, der er meget ude i marken og arbejder varieret, hvor kommer deres tryghed ind i billedet ud over, at gå ind ad den samme dør hver morgen? Det er vigtigt for lederne at afklare," siger Pernille W. Lauritsen og tilføjer:

"For nogle er det ok så længe de hører til på en bestemt sal eller afdeling, for andre er det afgørende, at de kan have billeder på bordene og opbevare private sager i skufferne. Derfor har jeg en undren over for, at man tror det er effektivt at opløse de rammer."

Berlingske Media rykker snart ind under et tag i et totalrenoveret mediehus i Pilestræde. I en pressemeddelelse har koncernchef Lisbeth Knudsen oplyst, at medarbejderne ikke længere vil have faste pladser, men via bærbare computere, trådløst internet og mobiltelefoner kan arbejde overalt i huset.

Også i DR Byen opererer man med 'free seating'. Fælles nyhedsrum og journalister der skal skrive til flere platforme, og i visse tilfælde til flere medier, følger internationale tendenser.

"Dybest set skal tab af tryghed på et område erstattes med tryghed i et andet område. Det kan være ens stofområde, som man bliver dygtigere til, at man fast arbejder sammen med nogen eller har faste arbejdstider. Jo mere forandring virksomheden skaber, jo mere presses medarbejdernes tryghedsbarometer. Det er ikke noget man bare kan coache folk ud af."

Ikke desto mindre peger Pernille W. Lauritsen på, at coaching i medievirksomheder er en effektiv måde at slippe sine frustrationer.

"Forandringer skaber næsten altid modstand, sådan er vi som mennesker. Nogle siger, at de elsker forandringer, men det er kun selvvalgte forandringer, de pålagte har stort set alle modstand over for. Dealer man ikke med modstanden, skaber det stress. Den proces kan en ekstern coach facilitere, for først når man kommer af med al sin brok, kan man forholde sig til realiteterne."

Journalister kan med fordel bruge coaching, selvom de nok er blandt de faggrupper hvis skepsis er stærkest. Dels er faget præget af en sund skepsis over for alt og alle, dels er journalister ikke vant til at vende søgelyset mod sig selv frem for mod andre.

"Mediebranchen er usædvanlig spændende, men stiller nogle gange næsten urimelige krav. Man skriver til en deadline hver dag, altså er det liv eller død om du afleverer dit stof, det ved alle journalister. De har i forvejen specielle betingelser, og skal de så også mestre den kunnen på flere platforme, stofområder og redigeringsmæssigt have større ansvar, så er man ude i at bruge store mængder af folks potentiale."

Derfor ligger tryghedsbehovet også i at få tilstrækkelig oplæring i nye færdigheder, men det er ikke det samme som stilstand. Mediebranchen og dens journalister skriger på nytænkning, mener Pernille W. Lauritsen, men når forandring udspringer mere af nødvendighed end af visioner, lægger det en dæmper på forandringsvilligheden hos journalisterne.

Nye aviser tiltrækker derfor også indledningsvis mange journalister. Helt tilbage fra Dagen så vi eksempler på dette, siger Pernille W. Lauritsen.

"Ligesom gratisaviserne repræsenterede Dagen håbet om noget nyt, den var visionær og kom med et bud på en ny journalistik, der rystede posen. Selvom mange var skeptiske, kender jeg enlige mødre der opsagde gode job for at arbejde der. Det skyldes, at vi er mange der har håbet om en journalistik, som ligger tættere på vores værdier end den der bliver bedrevet mange steder i dag."

Om Mindjuice
I januar 2005 stiftede Louise Huusom og Pernille W. Lauritsen virksomheden Mindjuice med det formål at skabe et center for de bedste kurser og de bedste coaches herhjemme.

I dag består Mindjuice desuden af businesscoach Rudi Narine, life- og mentorcoach Christina Madsen samt lifecoachene Marlene Fabrin, Christa Zinglersen, Desirée Balfelt og Storm Mortensen.

Kursuscenteret Mindjuice sætter en stor ære i at kunne tilbyde de bedste coaching kurser på markedet. Derfor deltager alle medarbejdere i Mindjuice løbende i nye kurser.

Alle life- og businesscoaches er efteruddannet i typeværktøjet Enneagrammet og 7 gode vaner.

Pernille W. Lauritsen
Pernille W. Lauritsen (f. 1972) blev uddannet lifecoach i England i 1997. Hun har siden trænet i hundredvis af timer, og haft mere end 2000 coaching sessions i England (London) og USA (San Diego) og Danmark.

Hun er valgt som formand for ICF Denmark, den danske afdeling af den internationale coach-organisation.

Ved siden af arbejdet som coach er hun uddannet på Moderne Kulturstudier på Københavns Universitet og fra journalistuddannelsen fra RUC.

Siden 1999 har Pernille W. Lauritsen skrevet ca. 200 artikler for Politiken, Jyllandsposten, magasinet Woman m.fl. udgivet en bog for Forlaget Aschehoug, og arbejdet som chefredaktør for livsstilsmagasinet mom. Ved siden af holdt hun coaching sessions og seminarer for op til 80 deltagere i kunsten at leve et ekstraordinært liv, og kurser for mindre grupper i leadership-training.

Fra 2004 har Pernille helliget sig arbejdet som lifecoach med fokus på mentorcoaching og uddannelse af coaches, afholdelse af seminarer, samt arbejdet med virksomheder, ledere og præsentationstræning.

Pernille har siden 2005 opdateret sin kunnen med uddannelser i NLP, Enneagrammet (type-værktøj), yderligere træning i klassisk coaching, kognitiv coaching, og flere workshops i personlig udvikling.

Hun skriver jævnligt artikler om coaching for magasiner og aviser og udkommer i efteråret 2008 med to nye bøger om coaching.

Privat bor Pernille W. Lauritsen i Nordsjælland sammen med sin engelske mand businesscoach og leder af Mindjuice business, Rudi Narine, og sine to børn Lucas og Siena.