Tabloid kræver store ressourcer

Ekspert i avis-formater, mener at aviserne selv er skyld i den kortvarige oplagsvækst når de går tabloid.
Tine Brødegaard Hansen

Ekspert i avis-formater, mener at aviserne selv er skyld i den kortvarige oplagsvækst når de går tabloid.

Peter From Jacobsen er fagmedarbejder for udviklingen i de trykte medier på Center for Journalistik og Efteruddannelse (CFJE) og ekstern konsulent for danske aviser der lægger formatet om.

Han stiller sig positivt over for Jyllands-Postens tabloid-valg, fordi formatet passer den travle læser bedre, der har brug for hurtigt at orientere sig.

"Men formatet stiller større krav til den redaktionelle redigering og processerne bag," siger Peter From Jacobsen og tilføjer:

"Mange eksperter siger i dag, at omlægningen til tabloid kun giver en kortvarig effekt i oplaget. Min kommentar til det er, at de der kun får en kortvarig effekt, er dem der ikke formår at indrette deres redaktionelle processer til en strammere stil med mere planlægning, samarbejde og bedre visuel journalistik, som formatet kræver."

Hvis Peter From Jacobsen skal pege på nogle vellykkede eksempler på det, fremhæver han Information, hvis billedside og forside er godt lavet, også Berlingske Tidende er lykkes godt med at ændre deres journalistik og gøre den mere fokuseret til tabloidformatet. Men når det gælder JP/Politiken koncernens forhåbninger til besparelser som følge af omlægningen, er han mere skeptisk.

"Jeg har svært ved at se hvor besparelserne ligger. Folk opdager hurtigt hvis de får mindre stof såvel kvalitativt som kvantitativt, tværtimod kræver omlægningen produktudvikling og ekstra redaktionelle ressourcer. Et godt råd til aviserne er, at deres redaktioner skal arbejde mere, for at læserne kan arbejde mindre, men det koster ressourcer at lære."

Annoncemæssigt er avisernes helt store problem, ifølge Peter From Jacobsen, at de stadig henter annoncekroner per milimeter og ikke for effekten af annoncen.

"Aviserne kører stadig med milimeterprincippet, det bliver problematisk i en omlægning, hvor der bliver mindre plads. Kunne de dokumentere effekten i det nye format, så kunne de opretholde samme pris for annoncer i broadsheet og tabloid, for effekten af tabloid er næsten lige så stor som effekten af en broadsheet. Så branchen må knokle med at finde frem til nogle andre målemetoder."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også