Ekspert: 24timer bliver en klods om benet

Annoncepriserne stiger ikke som følge af fusionen mellem MetroXpress og 24timer, for det ville gavne Nyhedsavisen, men der skal rationaliseres. Det vurderer mediekonsulent Morten Nielsen, der peger på at JP/Politikens Hus fortsat ser Nyhedsavisen som hovedfjenden, men det er en fjende der i højere grad stækkes af indre svaghed end af konkurrencen fra den nye fusion.
Tine Brødegaard Hansen

Annoncepriserne stiger ikke som følge af fusionen mellem MetroXpress og 24timer, for det ville gavne Nyhedsavisen, men der skal rationaliseres.

Det vurderer mediekonsulent Morten Nielsen, der peger på at JP/Politikens Hus fortsat ser Nyhedsavisen som hovedfjenden, men det er en fjende der i højere grad stækkes af indre svaghed end af konkurrencen fra den nye fusion.

"Nyhedsavisens svaghed kommer indefra, når pengene slipper op og investorerne bliver utålmodige. MetroXpress og 24timer kan ikke slå Nyhedsavisen på annoncemarkedet, grundet den stærke priskonkurrence på annoncer, alligevel har ingen har tænkt sig at give op selvom alle bløder. Nu laver JP/Politikens Hus en frontforkortning og der er ingen tvivl om at MetroXpress og 24timer på sigt bliver smeltet sammen."

Morten Nielsen ser ikke fusionen som et offensivt og fremadrettet træk, men forretningsmæssigt er det fornuftigt at konsolidere markedet, såvel MetroXpress og JP/Pol vil på sigt spare penge og kan udnytte en synergieffekt.

Adm. dir. for Metro International, Per Mikael Jensen, lover at selskabet MetroXpress A/S vil give overskud allerede i år, mens mediechef i mediebureauet Carat, Gitta Steffensen, udtrykker tvivl om hvor hurtigt det vil lykkes de meget forskellige selskaber bag fusionen med deres forskellige arbejdsgange og ledere at opnå den påkrævede effektivitet i distribution, salg og administration. Morten Nielsen stiller sig tvivlende over for Per Mikael Jensen udmelding.

"Jeg tvivler på at der kan blive overskud i år, så skal han have noget oppe i ærmet, som han ikke har fortalt om. Jeg kan ikke se, hvordan der kan skabes økonomi så hurtigt. På kort sigt bliver 24timer en klods om benet."

Morten Nielsen ser mange mulige løsninger på det, men i en rum tid vil 24timer blive bevaret fordi hovedfjenden for begge fusionsparter er Nyhedsavisen, men snart vil der blive set på rationaliseringer.

"Hvis de to gratisaviser smelter sammen, kan der spares penge ved at skære folk væk og lægge stofområder sammen, der er skabt en platform man kan udvikle sig fra. I det øjeblik de fusionerer, vil det ske for at hæve annoncepriserne, nu handler det mere om at spare driftsomkostninger."

Både Lars Munch og Torsten Bjerre Rasmussen udtrykker stor tilfredshed med fusionen og vender dent til at 24timer er et attraktivt produkt, der nu er konsolideret, kan de have ret i det?

"Det er mest er til internt brug, hvis jeg nu skal være høflig, der er ikke så meget markedsrealitet over det, 24timer var et defensivt produkt. Meteroxpress er klart det stærkeste brand, de er nr. 1, tjener penge og har en international organisation i ryggen."

Over for det står de stædige avisfolk på Nyhedsavisen, som Morten Nielsen kalder "manøvredygtige og udholdende".

"Svenn Damm og kompagni er branchens skarpeste udfordrere, de er stædige, afsindigt dygtige og har vist sig på trods af alle odds at skabe nogle fremadrettede konstruktioner som med Freeway, det vidner om stor kompetence."

Over for MediaWatch udtrykker Per Mikael Jensen ikke overraskende et noget andet syn på Nyhedsavisen, hvis ubøjelige optimisme over for en hver udvikling på markedet fra at skære i den redaktionelle stab til meldingen om den nye fusion, vækker undren.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også