Bjørn Lomborg bliver chefredaktør for en dag

Med temaet 'prioriteringer' på plakaten sætter Bjørn Lomborg sig i chefredaktørstolen på Nyhedsavisen i morgen, tirsdag.
MediaWatch
Med temaet 'prioriteringer' på plakaten sætter Bjørn Lomborg sig i chefredaktørstolen på Nyhedsavisen i morgen, tirsdag.

Den kontroversielle klimadebattør er gået med til at overtage den normale chefredaktør Simon Andersens job for en dag og vil prøve at præge avisen med sin dagsorden.

"Jeg vil gerne have, at journalister bliver mere opmærksomme på, at alt handler om prioritering – vælger man at bruge penge på én ting, må man bruge færre på noget andet," siger Bjørn Lomborg og fortsætter:

"Dagligt indeholder alle aviser – også Nyhedsavisen – masser af artikler, hvor nogen vil have noget forbedret, indført noget, lavet noget om – men sjældent spørger journalisterne, hvad det koster og hvad man ellers ville kunne få for pengene," begrunder han.

Simon Andersen glæder sig til det nye input, da redaktører – og journalister – meget ofte tænker ens og løber efter de samme historier.

"Det bliver forfriskende, og når han har forladt os, er jeg sikker på, at mange gode tanker hænger ved," siger han i en pressemeddelelse. |NP|

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også