Ejerkreds bakker op om klage til DR

I går mødtes ejerkredsen bag Dansk Avis Omdeling for i fællesskab at udforme den klage til DR, som de enigt bakker op om.
Tine Brødegaard Hansen

I går mødtes ejerkredsen bag Dansk Avis Omdeling for i fællesskab at udforme den klage til DR, som de enigt bakker op om.

Ejerkredsen står dermed sammen om at indgive en klage til DR over flere konkrete punkter i programmet, som de mener at kunne tilbagebevise, erfarer MediaWatch. Ejerkredsen inkluderer JP/Politikens Hus og Syddanske Medier/Det Berlingske Officin.

Dermed står Dansk Avis Omdeling, der er budenes arbejdsgiver, ikke alene med klagen til DR. I går udtrykte bestyrelsesformanden for selskabet, Bjarne Munck, utilfredshed med DRs aktualitetsprogram 21 Søndag, der har bragt et indslag om de hårde vilkår for selskabets rumænske avisbude.

Senere i dag forventes en afklaring vedrørende de konkrete klagepunkter, der endnu ikke var færdigt formulerede i går.

Bjarne Munck siger til Business.dk, at indslaget er baseret på fejlagtige oplysninger og at de oplysninger selskabet har givet DRs redaktion ikke er blevet "brugt behørigt".

I indslaget hævdede de rumænske avisbude, at de ikke får mulighed for at tjene en tilstrækkelig høj løn, idet de arbejder under 30 timer ugentligt i de første måneder af deres ansættelse.

Ifølge Jyllands-Posten drejer nogle af de konkrete klagepunkter sig om, at fire af de otte avisbude i indslaget slet ikke arbejder som avisbude for selskabet. To andre er blevet fyret på grund af klager. Selve hovedpersonen i DRs indslag skulle efter eget ønske ikke være på fuld tid.

DR oplyser til avisen, at det i går ikke har været muligt for dem at komme i kontakt med Dansk Avis Omdeling. DR mener endvidere at logistikdirektør i JP/Politikens Hus Hans Peter Nissen, fik lejlighed til at forklare synspunktet om, at Dansk Avis Omdeling har arbejdet ud fra Udlændingeservice regler om, at de 30 timers-kravet skal ses som et gennemsnit over de første tre måneder.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også