Lisbeth Knudsen, koncerndirektør i Det Berlingske Officin.

"Når bestyrelsen beder hende om en rapport, så kommer hun med et ringbind. Så er det svært ikke at blive imponeret."
Sådan lyder et skudsmål fra en af Lisbeth Knudsens tidligere kollegaer, og netop arbejdsomheden er sammen med indsigt og empati de evner, der har ført Lisbeth Knudsen til den absolutte top i den danske medieverden.
Hun har 25 arbejdstimer i døgnet og er typen, som gerne vinder konkurrencen om, hvem der kan sende den sidste email ud på de små timer efter en lang mødedag.

Omvendt jublede nogle af konkurrenterne over hendes udnævnelse til koncernchef i Det Berlingske Officin i slutningen af november 2007. Ganske vist står der også hos konkurrenterne stor respekt om hende som redaktionel leder, "men hun har mest arbejdet steder, hvor det handlede om at bruge penge - ikke om at tjene dem," som én af dem udtrykker det.

Som 24-årig fik hun sin første chefstilling på Berlingske Tidende, og derfra har hun padlet videre til en rolle som kaptajn på Aktuelt, A-pressen og DR. Nu er Lisbeth Knudsen tilbage i Det Berlingske Hus, hvor hun i løbet af et halvt år distancerede konkurrenterne til posten som koncernchef efter hun i april 2007 blev udnævnt til chefredaktør på Berlingske Tidende.
Hendes udtalte mål var dengang at bringe kampgejsten tilbage i organisationen efter sparekrav fra den nye ejer, medieinvesteringsselskabet Mecom Group, samt knytte den trykte avis tættere sammen med web-aviserne.
"Journalistikken står i disse år over for en kæmpe stor omvæltning. Nogle vil sige en krise. Jeg vil kalde det en redefinering, som vil betyde, at vi skal til at tænke i journalistik på nye måder. Og i den forbindelse må vi se i øjnene, at brugerne er på nettet i meget større omfang end tidligere. Derfor er den vigtigste opgave som chefredaktør at tænke i, hvordan vi kan udvikle journalistikken til de forskellige platforme, vi skal være i fremtiden," har Lisbeth Knudsen sagt i et interview bragt i Berlingske Tidende i forbindelse med hendes tiltrædelse.

I løbet af sin karriere har Lisbeth Knudsen opbygget et stort netværk bestående af personer på højt placerede poster inden for mediebranchen. Tidligere kollegaer roser hende til skyerne i portrætinterviews, hvor Lisbeth Knudsen karakteriseres som en leder og journalist, der er ekstremt arbejdsom, velorienteret, fagligt velfunderet og empatisk. Men også perfektionistisk og ærgerrig. Det fortæller den tidligere chefredaktør ved BT, Erik Meier Carlsen, der var politisk redaktør på Aktuelt under Lisbeth Knudsens ledelse.
"Jeg og flere af mine kolleger oplevede, at når vi kom til hende og sagde op, så græd hun. Altså, hun fik tårer i øjnene, de løb ned ad hendes kinder. Det er jo ikke koldt. Omvendt var hun utilbøjelig til at se fejl i sine egne aktiviteter. Hun var svær at rokke, især hvis nogen satte spørgsmål ved et forløb, som hun havde ansvaret for. Der brugte hun så al sin kompetence og energi til at fremstå med sådan et ubrydeligt panser af perfektion, og det var belastende. Der var sådan en meget sammenbidt alvor i denne her perfektionssøgen" sagde Erik Meier Carlsen i et portræt af Lisbeth Knudsen bragt i Politiken.

Efter endt praktiktid på Berlingske Tidende blev Lisbeth Knudsen ansat som reporter på den politiske redaktion. Talentet rakte hurtigt til en forfremmelse til politisk redaktør, siden søndagsredaktør, og syv år efter ansættelsen satte Lisbeth Knudsen sig i chefredaktør-stolen. I 1990 blev hun tilbudt et job som chefredaktør og administrerende direktør for A-Pressen efter en skrantende relancering af flagskibet Aktuelt. Det lykkedes dog ikke for Lisbeth Knudsen at vende dagbladet Aktuelts nedtur og tre år før avisen lukkede, i 1998, begyndte hun som nyhedsredaktør på DR. Her var en af hendes opgaver at omlægge arbejdsgangen, så journalisterne skulle producere til flere medieplatforme ad gangen.

På trods af stor ros for sin faglighed degraderede DR-ledelsen hende i 2006. En degradering, der betød, at Lisbeth Knudsen valgte at forlade skuden. Der gik nogle måneder, hvor lediggangen blev brugt på at analysere mediedækningen og samfundsdebatten generelt på hendes blog og i udvalgte aviser. Så kom tilbuddet fra Mecom Group om at vendte tilbage til Berlingske. Og det var et tilbud, der var for godt til at afslå.