Dagblades fokus på kendte skyldes tabt nyhedskamp

Chefredaktør på The Economist, Daniel Franklin, mener at medierne skriver alt for meget om kendisser. Det skriver kampanje.com.
MediaWatch

Chefredaktør på The Economist, Daniel Franklin, mener at medierne skriver alt for meget om kendisser. Det skriver kampanje.com.

Årsagen er, at dagbladene ikke længere er ledende på nyhedsområdet. Læserne får deres nyheder fra mange forskellige medieplatforme, derfor må dagbladene tiltrække læsere på andre måder.

Daniel Franklin erkender samtidig, at også et seriøst medie som The Economist har skrevet for meget om David Beckhams flytning til USA.

Magten i den globale medieindustri ligger, ifølge Daniel Franklin, primært hos mediemogulen Rupert Murdoch.

Men Google er også umulig at komme udenom. "Aviserne må skrive, at de 'ranker' godt i google-søgninger. Det forandrer forretningsmodeller, journalistik og måden vi tænker mediebranchen på," siger Daniel Franklin.

Selvom han maler et sort billede for dagbladenes fremtid, mener Daniel Franklin, at The Economist tilhører den del af markedet, der fortsat vil gå frem.

Daniel Franklin er chefredaktør på The Economist og The World. I 23 år har han fulgt den globale udvikling inden for økonomi og politik.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også