Vi skal nok få MetroXpress ud

MetroXpress skal nok fastholde læsertallet, selvom avisen ryger ud af de københavnske busser.
MediaWatch

MetroXpress skal nok fastholde læsertallet, selvom avisen ryger ud af de københavnske busser.

Det lover adm. direktør Søren Riis over for MediaWatch efter det i dag står klart, at MetroXpress fra 1. februar har mistet en vigtig bastion i den glødende aviskrig. Arriva har indgået aftaler med de tre andre gratisaviser, og Nyhedsavisen kommer bredest ud.

"Men vi bød 60-65 pct. mere end vi betaler i dag - helt op til det niveau vi fandt forsvarligt, så man må sige, at det er blevet meget dyrt at være i busserne," siger Søren Riis, som nu skal finde andre måder at ramme læserne på.

"Vi har en plan for alternative kanaler klar, så det her får ingen indflydelse for vores læsertal," siger Søren Riis, som ikke mener, trafikken er mættet som distributionskanal.

"Nej, hvor mange aviser, man kan få ud, handler udelukkende om, hvor mange penge man vil bruge på distributionen. Vi har udviklet vores distribution meget på det seneste og vil nu optrappe med flere bude og standere, så vi sikrer, at folk får avisen, inden de sætter sig ind i busserne," siger Søren Riis.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også