Urban i farezonen

I den jernhårde konkurrence på avismarkedet er Urban den mest udsatte af de fire store gratisaviser, vurderer mediebureauet Carat.
MediaWatch

I den jernhårde konkurrence på avismarkedet er Urban den mest udsatte af de fire store gratisaviser, vurderer mediebureauet Carat.

”Hvis ikke Urban ændrer et eller andet, så vil avisen gå klart tilbage i annonceindtjening i 2008.”
Så klart lyder dommen fra Gitta Steffensen, mediechef hos Carat.
Hun er ikke imponeret over produktudviklingen hos Urban, som efter hendes vurdering aldrig helt har fået indhentet efterslæbet i forhold til MetroXpress.

Peter Lindegaard, der som direktør for Berlingske Tidende for ganske nylig også fik ansvaret for Urban, anerkender udfordringen.

”Vi er meget opmærksomme på, at Urban nu er nummer fire ud af fire, når det gælder læsertallene på gratismarkedet, og derfor er Lisbeth Knudsen (koncernchef og chefredaktør. red.) nu i fuld gang med at se på, hvordan vi kan udvikle Urban redaktionelt i 2008,” siger han.
Peter Lindegaard sætter sin lid til at et øget salg på tværs af titlerne i Berlingske-koncernen kan være med til at hæve indtjeningen hos Urban.

”Vi har set med Erhvervsbladet og med Berlingske Nyhedsmagasin, at vi har bedre muligheder for at få annoncørernes opmærksomhed, når vi præsenterer andre titler i sammenhæng med Berlingske Tidende,” siger han.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

MediaWatch udkommer med ét dagligt nyhedsbrev i ugerne 27-31. | Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Sådan udkommer MediaWatch i sommerferien

Læs også