Nordjyske dropper løssalg af aviser

Siden december har mediekoncernen Det Nordjyske Mediehus stoppet for løssalget af det lokale dagblad, fordi det ikke længere kan betale sig.
Siden december har mediekoncernen Det Nordjyske Mediehus droppet omdelingen af avisen til løssalg. | Foto: Colourbox
Siden december har mediekoncernen Det Nordjyske Mediehus droppet omdelingen af avisen til løssalg. | Foto: Colourbox

Det lokale dagblad i Nordjylland, Nordjyske, er ikke længere at finde i løssalg i kiosker og butikker. Det skriver Journalisten.

Siden december har mediekoncernen Det Nordjyske Mediehus droppet omdelingen af avisen til løssalg, fordi salget gennem butikker og kiosker efterhånden er faldet så meget, at det ikke længere kan betale sig at køre aviserne ud til forretningerne, fortæller Martin Sander, der kommerciel direktør i Det Nordjyske Mediehus.

”Hver gang, du kører ti aviser ud, kan du sagtens være ude for, at du skal køre ud og hente otte eller ni af dem igen. Vi kører med andre ord utroligt mange aviser ud for bare hente dem igen – og det kan vi ikke fortsætte med,” siger han til fagbladet.

Ifølge Martin Sander vil dagbladet formentlig miste ”ganske lidt” omsætning på ændringen, fordi det ikke er ret mange aviser, der sælges i løssalg i dag.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også