JFM overtager distribution i jyske byer - fem dagblade bliver til morgenaviser

Som ny underleverandør overtager JFM nu Dao’s morgendistribution i en række jyske byer og omlægger derfor omdelingen af fem jyske dagblade, så de fremover leveres om morgenen. 
Fra september leveres Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig, der alle udgives af mediekoncernen JFM, ind ad brevsprækken om morgenen. | Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix
Fra september leveres Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig, der alle udgives af mediekoncernen JFM, ind ad brevsprækken om morgenen. | Foto: Joachim Ladefoged/Ritzau Scanpix

Fra september leveres Viborg Stifts Folkeblad, Dagbladet Ringkøbing-Skjern, Dagbladet Holstebro, Dagbladet Struer og Folkebladet Lemvig, der alle udgives af mediekoncernen JFM, ind ad brevsprækken om morgenen. 

Det er resultatet af en omlægning af distributionen af aviserne i de jyske områder, der hidtil er blevet leveret senere på dagen alle hverdage og i weekenden. Det følger, fordi JFM overtager - som led i samarbejde, der gør JFM til underleverandør for Dansk Avis Omdeling, Dao - morgendistributionen i de jyske byer, oplyser den regionale mediekoncern i en pressemeddelelse. 

”I dag distribueres de fleste aviser om morgenen. Og vi ved, at mange af vores læsere er glade for at modtage aviser fra morgenstunden, så de selv kan bestemme, hvornår på dagen de vil læse deres avis. Derfor glæder vi os over, at vi fremover kan give netop den mulighed til læserne af vores dagblade i områderne omkring Viborg, Ringkøbing-Skjern, Holstebro, Struer og Lemvig,” udtaler adm. direktør Jesper Rosener i meddelelsen.

Overtagelsen af omdelingen er ifølge direktøren en oplagt anledning til at strømline distributionen, hvilket medfører betydelige besparelser, der understøtter de enkelte dagblades rentabilitet. De fleste dagblades økonomi har i årevis været under pres fra sivende annoncesalg og nedgang i abonnementssalget – en udvikling, der er accelereret siden foråret 2022 på grund af inflationen og stigende omkostninger.

JFM forventer, at ændringen vil styrke avisernes position i områderne og forbedre fastholdelsen af læsere samt tiltrække nye.

”Fremover vil læserne kunne læse avisen over morgenkaffen. Det bliver med andre ord nemmere at få nyhedsopdateringen, inden dagen går i gang, og i det store hele kommer man ikke til at opleve nogen ændringer af det indholdsmæssige,” fortæller Jesper Rosener.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også