Lokalavis i Vollsmose lukker

Lukningen skyldes primært, at Landsbyggefonden, der finansierer 75 pct. af avisen, ikke ønsker at gøre det længere. Mediet fortsætter med at lave podcasts.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

Lokalavisen Vollsmose Avisen udkommer den 28. juni for sidste gang efter 22 år, skriver Fyens Stiftstidende

Det skyldes primært, at Landsbyggefonden, der finansierer 75 pct. af avisen, ikke ønsker at gøre det længere. Bevillingen løb frem til september 2024, men lukningen er blevet fremrykket, bl.a. på grund af hensynet til beboerindragelse, skriver avisen. Mediet, der blev oprettet for at levere modvægt til de negative historier om Vollsmose, har haft svært ved at tiltrække folk til den beboerdrevne redaktion, som laver avisen.

Til gengæld har mediet haft lettere ved at tiltrække beboere til at lave podcasts, og det skal der fremover satses på, fortæller ansv. chefredaktør Ole Jensen til Fyens Stiftstidende.

”Derfor etablerer vi efter sommerferien podcastskoler, hvor man som beboer kan få undervisning, så man bliver i stand til - med støtte fra os - at redigere og producere sine egne podcast,” siger Ole Jensen til Fyens Stiftstidende.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også