Det er et af de mest ekstreme geværgreb, medarbejdere kan tage i brug, og traditionelt går der flere år mellem, man hører om ansatte i de danske medievirksomheder, der nedlægger arbejdet. 

Siden efteråret er der imidlertid trykket på aftrækkeren mindst seks gange på forskellige aviser og mediehuse. Senest på TV 2, hvor journalisterne i nyhedsafdelingen i flere døgn nægtede at arbejde i protest over afskedigelser.

Men hvad får medarbejdere egentlig ud af at nedlægge arbejdet, og hvor efterlader det arbejdspladsen efterfølgende? MediaWatch har talt med en række tillidsfolk og direktører om tendensen.

Seks omgange

Første strejkeskud faldt i september, da omkring 100 medarbejdere i DR nedlagde arbejdet efter melding om, at 47 medarbejdere på tværs af DR Nyheder og DR Kultur, Børn og Unge skulle afskediges. Og da vi nåede november, greb det om sig.

Her nedlagde medarbejdere på både Politiken, Ekstra og Jyllands-Posten medarbejdere efter varsling om afskedigelser og outsourcing af arbejde på de tre aviser.

I marts var det de redaktionelle medarbejdere på det regionale mediehus Mediehusene Midtjyllands tre dagblade Herning Folkeblad, Skive Folkeblad og Midtjyllands Avis, der nedlagde arbejdet i et par dage som reaktion på, at to medarbejdere skulle afskediges. Det handlede specifikt om, at en mangeårig medarbejder blev fyret, selvom en anden kollega havde meddelt, at vedkommende ville fratræde frivilligt.

I april var det så medarbejdere i TV 2’s nyhedsafdeling, der nedlagde arbejdet i protest over melding om, at 50 ansatte skal opsiges som led i en spareøvelse og digital omstilling.

Ikke en kæmpe succes

Overordnet set er det svært at sige, om det flytter noget eller får ledelsen i virksomheder til at give sig på områder, medarbejderne har ønsket, melder flere tillidsfolk. Ser man på de seks seneste tilfælde er det svært at få øje på, at det har ændret markant i de planlagte ændringer på arbejdspladsen.

Men nogle tillidsfolk har alligevel indtryk af, det kan have fået ledelsen hurtigere til forhandlingsbordet. Andre peger på, det egentlig mere handler om at give udtryk for medarbejdernes frustration end en tro på, at det kan påvirke beslutninger om eksempelvis afskedigelser.

Fra ledelsesside er der ingen, MediaWatch har været i dialog med, der mener, det har fået dem til at give sig mere, end de ellers havde villet. Og på begge sider af bordet erkender flere, at grebet slår skår i relationen mellem parterne, som kan tage tid om at reparere.

Jimmi Willemoes Jensen, der er tillidsmand for de redaktionelle medarbejdere på Ekstra Bladet, kalder trækket et ”tveægget sværd” og et stort skridt at tage, fordi det går imod overenskomsten og aftalen, ansatte har indgået med ledelsen.

”Det er også derfor, vi som tillidsfolk altid siger, det er en dårlig idé. Men det sker jo så alligevel,” siger han.

”Det skaber ikke ligefrem de bedste samarbejdsforhold med ledelsen på den lange bane. Men det er jo sjældent med henblik på et længerevarende samarbejde, man gør det. Det er jo typisk udløst af en aktuel frustration og følelse af magtesløshed blandt medarbejderne. Og det kan godt være, at det på den korte bane har den effekt, at man kommer lidt hurtigere til forhandlingsbordet.”

Han henviser til, at arbejdsnedlæggelsen i efteråret blandt Ekstra Bladets medarbejdere var udløst af ”en harme” over, at ledelsen ville virksomhedsoverdrage 15 kolleger, og at tillidsfolkene oplevede, at ledelsen på Ekstra Bladet ikke var indstillet på at forhandle om de planer.

”Vi oplevede det som, at vi ramte ind i en mur, og de ikke ville lytte til os. Den form for frustration breder sig hurtigt til medarbejderne, der så trak kortet, at de simpelthen ikke gad arbejde mere. Vi kom ret hurtigt til forhandlingsbordet bagefter, men det kan jo være, vi alligevel var endt der. Det er svært at sige med nogen sikkerhed,” siger han. 

I sidste ende endte Ekstra Bladet med at holde fast i outsourcingen af layout og redigering af printavisen til bureauet Wunderkind samt at flytte en række medarbejdere fra avisens Aarhus-redaktion til København. 25 personer fratrådte, og to stillinger blev nedlagt.

”På den måde var det ikke en kæmpe succeshistorie. Men vi fik noget på aftaler for enkelte medarbejdere,” siger Jimmi Willemoes Jensen.

Det er ikke uvant for Ekstra Bladets medarbejdere at nedlægge arbejdet. Det er sket med jævne mellemrum de seneste årtier, påpeger Jimmi Willemoes Jensen. Det er derimod ganske uvant for kollegaerne på både Politiken og Jyllands-Posten, hvor det for sidstnævnte avis var blot anden omgang i avisens levetid.

Mere lyttende

Ifølge Michael Stenvei, der er tillidsrepræsentant på Jyllands-Posten, havde han som forhandler en oplevelse af, at ledelsen blev ”mere lyttende” på bagkant af arbejdsnedlæggelserne.

”Det blev et mere smidigt forhandlingsklima. Så vi synes egentlig, at det som våben virkede. Men det er klart, vi ikke billiger det, fordi det strider mod overenskomsten. Og vi ser helst, at man når frem til resultater ved at lytte til hinanden og forhandle,” siger han.

Michael Stenvei oplevede som sin tillidsmands-kollega på Ekstra Bladet, at arbejdsnedlæggelsen på Jyllands-Posten mest af alt blev udløst af frustration blandt medarbejderne og følelsen af afmagt - og ikke nødvendigvis fordi, de regnede med, at det ville ændre på planerne om at afskedige medarbejdere. 

Det endte heller ikke med at få betydning for antallet af medarbejdere, der stoppede. Men der blev givet fem frivillige fratrædelser, hvilket i udgangspunktet var blevet afvist af ledelsen ifølge Michael Stenvei.

Ligesom de to andre tillidsrepræsentanter, mener Politikens tillidsmand Pernille Mac Dalland, at arbejdsnedlæggelserne i hendes optik var udtryk for frustration med en ledelse, der ikke lyttede til medarbejdernes krav. Men hvorvidt det havde en indvirkning på forhandlingerne med Politikens ledelse, mener hun ikke, hun kan svare på.

Udtryk for frustration

Da de ansatte på Mediehusene Midtjyllands tre dagblade nedlagde arbejdet i marts, var det heller ikke et geværgreb, der flyttede noget i forhold til de udmeldte afskedigelser, fortæller tillidsrepræsentant på Herning Folkeblad, Thomas Damm.

“Kollegerne stillede ikke et specifikt krav om, at ledelsen skulle trække noget tilbage. Det var for at udtrykke deres frustration over, at der var en løsning, hvor ufrivillige opsigelser kunne undgås, men at den løsning ikke blev brugt. Jeg fornemmer, at det var vigtigt for folk at vise, at redskabet stadig findes, og at det her ville de simpelthen ikke stå model til,” siger han.

Han mener, det er interessant at følge, om det på længere sigt får indflydelse, fordi flere i branchen nu har vist, de er klar til at gå så langt.

“Det har været et hårdt år økonomisk, men samtidig er der stadig virksomheder i branchen, som den ene dag præsenterer stort overskud og den næste går ud og fyrer. Så jeg kan godt forstå, hvis det i nogle kollegers øjne ikke har givet mening. Det kan være, ledelser flere steder kunne have været bedre til at forklare det. En ledelse mener jo altid, at den handler i virksomhedens interesse, men sådan ser det ikke altid ud fra kollegernes syn,” siger han.

Slår skår

Hvorvidt resultatet står mål med midlet afhænger af, hvilken side af bordet, man står på. Ifølge Jacob Nybroe, der er ansv. chefredaktør på Jyllands-Posten, er arbejdsnedlæggelser altid noget møg for forretningen, fordi det påvirker produktet, som læserne og brugerne får. 

”Vi er her jo for dem, og en arbejdsnedlæggelse reducerer kvalitet og omfang overfor mennesker, der har berettiget forventning om en ydelse, som de ikke får,” skriver han i en skriftlig kommentar på sms.

Derudover slår det skår i relationen mellem ledelse og medarbejdere, som det tager tid at hele igen på den anden side.

”I særlig grad på overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Det er ikke et evigt hak. Det går over. Men begge parter føler sig i situationen “ikke-forstået”. Ellers burde det ikke komme dertil. Og forståelsen på begge sider kommer jo ikke tilbage ved den håndsoprækning, der sikrer, at arbejdet bliver genoptaget. Det tager et stykke tid. I et arbejdsmarked hvor vi konstant minder hinanden om, at dialogen og kollektivets kraft i udviklingen er afgørende, er arbejdsnedlæggelser et goldt og gammeldags instrument i mine øjne. Men jeg er jo også arbejdsgiver, som ikke har dette instrument i mit partitur.”

Hverken Christian Jensen, der er ansv. chefredaktør på Politiken, eller Knud Brix, der står i spidsen for Ekstra Bladet, har ønsket at udtale sig. Men Alex Nielsen, der er adm. direktør i Herning Folkeblad, der dækker over de midtjyske udgivelser, fortæller, at den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse på de tre dagblade ikke flyttede på ledelsens beslutning om at afskedige den pågældende medarbejder. Ledelsen havde forud for konflikten imødekommet medarbejdernes forslag om en anden frivillige fratrædelse.

”Jeg var og er stadig meget ked af, vi kom dertil, at dialogen stoppede, og medarbejderne gik hjem. Jeg synes, vi havde fundet en fin og balanceret løsning. Og det ændrede vi ikke på. Som konsekvens af forløbet, har vi nu sat gang i en møderække, hvor vi prøver at finde ud af, hvordan vi undgår af havne i en sådan situation igen,” siger Alex Nielsen.

På de midtjyske medier har grebet ikke været taget i brug i et par årtier, så vidt direktøren erindrer.

”Jeg synes ikke, det er et redskab, der bringer noget konstruktivt med sig,” fortsætter han og tilføjer, at arbejdsklimaet mellem ledelse og medarbejdere er genetableret.

”En blandet følelse” i TV 2

Det var i sidste uge, at arbejdsnedlæggelserne i TV 2’s nyhedsafdeling fandt sted. Henover weekenden blev forhandlinger mellem ledelsen og tillidsfolk genoptaget - efter de var strandet i dagene, hvor medarbejderne strejkede. Her ser det også ud til at være meget begrænset, hvad arbejdsnedlæggelsen har rykket ved. 

Antallet af fratrædelser er nedbragt til 20 frem for de planlagte 25, men med i det regnestykke er, at tre TV 2-chefer er stoppet.

Der er ikke rykket ved, at der bliver skåret yderligere 25 løstansatte fra. Fra tillidsrepræsentant for medarbejderne i TV 2 i Odense, Palle Jensen, var meldingen i denne uge, at medarbejderne, trods tre dages nedlagt arbejde, må erkende, at ledelsen ikke vil gå længere ned.

Resultatet er ”en blandet følelse”, konkluderede Palle Jensen. 

”Vi mener, at vilkårene for frivillige fratrædelser er blevet rigtig gode, men samtidig ønskede kollegaerne, at antallet af nedlagte stillinger ville blive nedbragt væsentligt mere, end de er blevet,” sagde tillidsrepræsentanten onsdag. 

Det sidste punktum i dén sag bliver først sat 25. maj, hvor den endelige fordeling af opsigelser og frivillige fratrædelser bliver meddelt.