Ny Copydan-aftale sikrer betaling for digitale kopier af artikler

Undervisningsinstitutioner skal fremover betale rettighedshavere for digital kopiering af avisartikler på lige fod med fysisk kopiering.
Foto: Jacob Ehrbahn
Foto: Jacob Ehrbahn

Rettigsforvalteren Copydan Tekst & Node er nået til enighed med de private mediers brancheforening Danske Medier om en udvidelse af den eksisterende kopieringsaftale for avisartikler til undervisningsbrug. Det skriver Journalisten.

I store træk gør den nye aftale, at digitale kopier af avisartikler til brug i skolernes klasselokaler bliver omfattet af samme regler og betalingskrav, som fotokopiering var det i forvejen. Rettighedsvederlagene går til journalister, pressefotografer, bladtegnere m.fl., der står bag de enkelte artikler.

Den nye aftale blev ifølge Anders Rasch, adm. direktør i Copydan Tekst og Node, udarbejdet på opfordring fra undervisningsinstitutionerne, som ønskede lovligt at kunne dele avisartikler på digitale platforme til undervisning, skriver Journalisten.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også