JP/Pol-formand ønsker større tilknytning mellem læsere og traditionelle medier

Peter Bartram, den nye bestyrelsesformand for JP/Politikens Hus, mener ikke, at traditionelle medier skal acceptere, at techvirksomheder som Facebook styrer den offentlige debat.
Peter Bartram. | Foto: Ivan Riordan Boll/Politiken/Ritzau Scanpix
Peter Bartram. | Foto: Ivan Riordan Boll/Politiken/Ritzau Scanpix

Tidligere forsvarschef Peter Bartram, som i slutningen af februar tiltrådte som formand for bestyrelsen i JP/Politikens Hus, siger i et interview med Politiken, at han har store ambitioner inden for den digitale udvikling i koncernen.

Mens de gamle medier må lære at leve med, at techgiganterne scorer annoncekronerne, skal man ikke acceptere, at det er platforme som Facebook, der styrer den offentlige debat, mener han.

"For medierne er der en interaktion og en form, vi ikke har fundet endnu, hvor man både kan være nyhedsmedie og det sted, hvor man går hen, når man vil ytre sig. Hvorfor skal det være Facebook, vi går til? Hvorfor kan vi ikke lave den tilknytning til læserne?" Siger han til Politiken.

I forbindelse med, at Peter Bartram afløste den tidligere bestyrelsesformand, Lars Munch, fortalte han i MediaWatch, at han er meget optaget af det, man kalder governance, altså den fornuftige deling af roller og ansvar, der er i en koncern.

”Når man kigger tilbage, vil jeg gerne som formand være kendt for at være meget optaget af det, der er mit og bestyrelsens ansvar – at skabe retning og facilitere nogle udviklinger. (...)  jeg vil også gerne være kendt som en, der turde tage nogle nye chancer og opsøge nogle forretninger, der ligger i yderkanten af vores kerneprodukt," sagde Peter Bartram og pegede bl.a. på spilindustrien, data-analyse, betalingsmodeller og virtual reality.

Ny JP/Politiken-formand får under det halve i honorar i forhold til sin forgænger 

JP/Politikens Hus har fået en ny general for bordenden 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også