Landsaviser leverer indhold til jubilæumsudgave af Hus Forbi

Hjemløseavisen Hus Forbi fejrer 25 års jubilæum, og det sker med en særudgave, som fem landsdækkende aviser leverer stof til om hjemløshed.
Foto: Mathilde Bech/JPA
Foto: Mathilde Bech/JPA

Med en særudgave med bidrag fra fem landsdækkende aviser markerer hjemløseavisen Hus Forbi sit 25 års jubilæum i slutningen af august.

Det fremgår af en pressemeddelese fra Hus Forbi, der kom på gaden første gang d. 28. august 1996.

De fem eksterne aviser, der bidrager med vinkler på hjemløshed til jubilumsudgaven, er Børsen, Ekstra Bladet, Information, Jyllands-Posten og Politiken.

"Først og fremmest er avisen gennem årene vokset som ramme for et fællesskab for mennesker, som på en eller anden måde er endt med at være udenfor det samfundsfællesskab, vi andre nærer os ved socialt gennem arbejde, familie og fritidsinteresser. Jubilæumsudgaven markerer, at også Hus Forbi er med i et stærkt fællesskab sammen med andre medier," siger redaktør for Hus Forbi, Poul Struve Nielsen.

Hus Forbi udgives af Foreningen Hus Forbi og produceres af både professionelle og socialt udsatte. Den distribueres og sælges af hjemløse og socialt udsatte og koster 30 kr., hvoraf halvdelen til sælgerne. Avisen udkommer 12 gange årligt i et oplag på 70-80.000 eksemplarer ifølge foreningen og har et læsertal på næsten 500.000.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også