Projekt skal ungersøge nye betalingsformer for nyhedsindhold

Et nyt forskningsprojekt på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole skal granske danskernes villighed til at kaste penge efter digitalt nyhedsindhold på nye måder.
Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix
Foto: Thomas Emil Sørensen/Jyllands-Posten/Ritzau Scanpix

350.000 kr. fra Allerfonden skal betale for et nyt forskningsprojekt i nye betalingsformer, der har potentiale som alternativer til traditionelle abonnementsmodeller for nyhedsmedier. Det skriver Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) i en pressemeddelelse.

Docent Aske Kammer og adjunkt Thomas Spejlborg Sejersen vil zoome ind på danskernes betalingsvillighed, når det kommer til mikrobetaling og datawalls. Én model for mikrobetaling er, at brugere betaler et mindre beløb for adgang til enkelte artikler, mens datawalls indebærer, at brugere betaler for indhold med deres personlige data - altså ved at sige ja tak til cookies eksempelvis.

Foruden pengene er der sat halvandet år af til studiet, hvis datagrundlag hovedsagligt vil bestå af interviews og workshops med danske nyhedsbrugere.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også