MediaWatch

The Washington Post får første kvindelig chefredaktør

Veteranjournalisten Sally Buzbee fra nyhedsbureauet AP er blevet udnævnt til ny chefredaktør på berømt avis.

Sally Buzbee var i sin tid hos nyhedsbureauet AP bl.a. med til at vinde en Pulitzer-pris for dækning af krigen i Yemen. | Foto: Seth Wenig/AP/Ritzau Scanpix

På den amerikanske avis Washington Post er veteranjournalisten Sally Buzbee fra nyhedsbureauet Associated Press blevet udnævnt til ny chefredaktør. Hun bliver den første kvinde, der kommer til at lede nyhedsredaktionen på den ansete avis.

Den 55-årige Buzbee har i hele sin journalistiske løbebane været på det amerikanske nyhedsbureau, og hun forlader et job som AP's redigerende chefredaktør og selskabets vicepræsident.

Buzbee, som tidligere har ledet AP's redaktion i Washington D.C., erstatter på Washington Post Martin Baron, som gik på pension i februar efter otte år i spidsen for dagbladet.

Blandt tidligere topchefer på den berømte avis, der blev stiftet i 1877, er blandt andre Ben Bradlee, som blev verdensberømt under Watergate sammen med avisens to journalister Bob Woodward og Carl Bernstein.

I 1960'erne skrev Katharine Graham pressehistorie, da hun meget pludseligt blev avisens udgiver efter hendes mand begik selvmord.

Under hendes ledelse udfordrede The Post først hele det amerikanske system ved at offentliggøre "The Pentagon Papers" om Vietnamkrigen. Dokumenterne afslørede, at offentligheden var blevet ført bag lyset om Vietnamkrigen. Kort efter fulgte afsløringerne af Watergate, som førte til Richard Nixons tilbagetræden som præsident.

"The Post har en umådelig righoldig journalistisk historie og en fantastisk medarbejderskare," siger Buzbee i et interview, hvor hun erklærer, at hun ser frem til at være på avisen i en periode med vækst og fornyelse.

Udgiveren Fred Ryan, som har offentliggjort ansættelsen af Buzbee, siger, at avisen havde søgt efter en personlighed, som stod for "den modige journalistik", som er avisen kendetegn, og som kan nå læsere både i USA og i udlandet.

The Post har offentliggjort planer om at åbne nye store redaktioner i Sydney og Bogota. Avisen har i alt 26 redaktioner uden for USA.

Buzbee er den første topleder i chefredaktion, som er ansat efter at Amazon-stifteren Jeff Bezos i 2013 købte avisen af i Graham-familien for 250 millioner dollar (omkring 1,53 milliard kroner).

Avisen har i dag omkring tre millioner digitale abonnenter. Der er ansat 1000 personer i avisens newsroom.

Nyhedsbureauet Reuters fik sidste måned Alessandra Galloni som ny chefredatkør - den første kvinde på lederposten i nyhedsbureauets 170 år lange historie.

/ritzau/Reuters

Mere fra MediaWatch

Danske Medier kritiserer Facebooks ændring af artikelvisning

Medierne er ikke blevet orienteret på forhånd om Facebooks nye ændring, der begrænser visningen af artikler, som deles på platformen. Det vækker kritik fra Danske Medier, der kalder det en "magtdemonstration". Ifølge Facebook har man forsøgt.

Briefing: Ugen i mediebranchen

Nye medier gør indtog, gamle medievirksomheder gør op med røde tal, og kulturministeren har haft travlt med ny lovgivning og samråd. Få overblikket med denne uges overflyvning.

Nent frasælger endnu en bid af produktionsgren

Den britiske distributionsvirksomhed All3Media overtager Nent Studios' britiske distributionsselskab. Det sker som led i Nent Groups indsnævring af produktionsarmen, der skal koncentreres om fiktion og dramaproduktion.

Læs også

Relaterede

Seneste nyt

Se flere jobs