Chefredaktør på Ekstra Bladet afviser at sige undskyld efter kronik

Det er ikke Ekstra Bladet, der skylder Nynne Sass Larsen, datter af Henrik Sass Larsen, en undskyldning for kritisk dækning af hendes far, lyder det fra chefredaktør Kristoffer Eriksen.
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix
Foto: Linda Johansen/Ritzau Scanpix

Selvom det er "enormt trist læsning", at Nynne Sass Larsen i en kronik har beskrevet, hvordan Ekstra Bladet og B.T.'s kritiske dækning af hendes far Henrik Sass Larsen fik konsekvenser for hendes barndom, har Ekstra Bladet ikke et ansvar for hendes oplevelser. Det siger chefredaktør Kristoffer Eriksen til Berlingske.

"De historier, vi har bragt om Henrik Sass Larsen, har været vigtige. Det er sådan, at når man stræber efter magten, så kan man få ørerne i maskinen, hvis man begår fejl," siger han med henvisning til avisens dækning af bl.a. S-politikerens forhold til rockeren Torben Ohlsen Jensen samt den tidligere byrådspolitiker i Køge Tommy Kamp og Henrik Sass Larsens arbejde som statsrevisor.

Han mener ikke, avisen skylder Nynne Sass Larsen en undskyldning for den kritiske dækning, der ifølge hendes kronik i Jyllands-Posten resulterede i mobning i skolegården, men at det i stedet er mobbernes ansvar at beklage.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også