MediaWatch

Nordjyske Medier skifter navn

Som led i en modernisering, der skal brande en bred produktportefølje, skifter mediekoncernen navn til Det Nordjyske Mediehus.

Morten Vinther Jensen (tv) og Karl Erik Stougaard, hhv. adm. direktør og ansv. chefredaktør, hos Det Nordjyske Mediehus. | Foto: Det Nordjyske Mediehus/PR

For at pudse brandet af og sætte sig selv mere i scene som en moderne mediekoncern med medietilbud på tryk, lyd og online ændrer Nordjyske Medier navn og hedder nu Det Nordjyske Mediehus. Det skriver koncernen selv i en pressemeddelelse.

"Vi er i dag et moderne mediehus, og det skal vores identitet signalere klart og tydeligt. Derfor byder vi i dag velkommen til Det Nordjyske Mediehus og glæder os til at tage hul på en ny og spændende epoke sammen med alle vores kunder, læsere og samarbejdspartnere," siger adm. direktør i Det Nordjyske Mediehus, Morten Vinther Jensen, i meddelelsen.

Det nye navn bliver ledsaget af et nyt visuelt udtryk.

Det Nordjyske Mediehus lancerede i februar onlineportalen Ligeher.nu, som samler og giver adgang til koncernens 21 lokalaviser som led i sin moderniseringsstrategi og som modsvar til faldende annonceindtægter.

Mere fra MediaWatch

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs