Skive Folkeblad møblerer om og bygger til avisen efter ejerskifte

Efter Mediehusene Midtjylland blev hovedejer af Skive Folkeblad, venter der nu læserne en fornyet udgave af avisen.
Foto: PR/Skive Folkeblad
Foto: PR/Skive Folkeblad

Nyt layout og nye sektioner møder læserne af Skive Folkeblad fra tirsdag, meddeler avisen i en pressemeddelelse.

Ændringerne sker, efter ejerskabet af det lokale dagblade er skiftet. I september meddelte Skive Folkeblad og Mediehusene Midtjylland, der i forvejen udgiver bl.a. Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis med hovedbase Silkeborg, at sidstnævnte overtager 80 pct. af ejerskabet over Skive Folkeblad.

Sports-, tv- og weekendsektioner vil møde læserne i ugens løb ved siden af førstesektionen, og så vil også erhverv og livsstil blive omdrejningspunkt for en ugentlig andensektion. Derudover vil Skive Folkeblad samarbejde med søsteraviserne i Herning og Silkeborg om det stof, der ikke er lokalt.

"Skiveegnen er udgangspunktet, for vi kan give nyheder og indsigt om det lokale liv, som læserne ikke kan få andre steder. Men der er ikke en osteklokke over Skiveegnen, så det er også vigtigt med udsyn til resten af Danmark og verden. Og det er oplagt blandt andet at bruge avisalliancen med Herning Folkeblad og Midtjyllands Avis til at samle kræfterne og gå sammen om fælles stof på de ikke-lokale områder," siger Ole Dall, ansv. chefredaktør for Skive Folkeblad, i meddelelsen.

Skive Folkeblad havde i 2019/20 29.000 ugentlige læsere ifølge læsertallene fra Kantar Gallup.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også