MediaWatch

Mindst 50 journalister er blevet dræbt i år

84 procent af de dræbte journalister i år blev dræbt med fuldt overlæg, fastslår Journalister uden Grænser.

Foto: Benoit Tessier/Reuters/Ritzau Scanpix

50 journalister blev dræbt i forbindelse med deres arbejde i 2020, siger Journalister uden Grænser (RSF) i organisationens årlige rapport.

Det er tre færre end sidste år, men rapporten gør det klart, at journalister, der undersøger organiseret kriminalitet, korruption eller miljøspørgsmål, i stigende grad bliver ofre for dødelig vold. Mange af drabene er sket i Mexico, Indien og Pakistan.

"84 procent af de dræbte i år blev dræbt med fuldt overlæg på grund af deres arbejde, fastslår RSF. Sidste år var det 63 procent af de dræbte, som blev slået ihjel med fuldt overlæg."

"I adskillige år nu har Journalister uden Grænser gjort det klart, at reportere, der arbejder med undersøgende journalistik, bringes i skudlinjen af stater eller karteller," siger Pauline Ades-Mevel, som er chefredaktør i RSF.

Flest drab på journalister er sket i Mexico, hvor mindst otte journalister blev dræbt i 2020.

"Forbindelserne mellem narkotikaforbrydere og politikere bliver opretholdt i landet, og journalister, som skriver om det eller om relaterede emner bliver ofre for barbariske drab," hedder det i rapporten.

Ingen af de drabsmænd, som har stået bag de registrerede journalistdrab i Mexico er blevet retsforfulgt, siger RSF, som har udgivet årlige rapporter om vold mod journalister verden over siden 1995.

I Afghanistan er fem journalister blevet dræbt i år. De indledte fredsforhandlinger i landet har medført, at der rettes flere og flere angreb mod mediepersoner.

I Iran blev oppositionspolitikeren Ruhollah Zam, som havde en populær kanal på sociale medier, henrettet i december på grund af kritik af regimet.

Det vakte international opsigt, at Kina i denne uge har idømt en kinesisk borgerjournalist i Shanghai fire års fængsel for at have rapporteret fra Wuhan, da coronavirusudbruddet brød ud.

Borgerjournalisten Zhang Zhans direkte rapporteringer og essays blev delt på sociale medier i februar, hvilket fangede myndighedernes opmærksomhed.

Hidtil har de kinesiske myndigheder straffet ni coronavirus-whistleblowere i et forsøg på at afværge kritik af regeringens håndtering af virusudbruddet.

Mere fra MediaWatch

TV 2-ansatte bruger efteruddannelsesdage på kulturforbedring

TV 2 Nyhedernes ansatte bliver trukket to uddannelsesdage på kurser, der skal forbedre arbejdsmiljøet efter sidste års fokus på kulturproblemer og en hård tone i afdelingen. Det sker efter aftale med tillidsfolk og er en fælles investering i arbejdet, siger hovedtillidsrepræsentant.

Heartbeats slutter sig til kritik af ændringer på Loud

Det vil være decideret konkurrenceforvridende, hvis Berlingske Media får godkendelse af Radio- og tv-nævnet til at øge sin ejerandel i den statsligt finansierede dab-kanal Loud. Det mener det lydproducerende medier Heartbeats ifølge Berlingske. Dermed tilslutter mediet sig kritikken fra Zetlands direktør Tav Klitgaard samt Podimos adm. direktør Morten Strunge, som over for MediaWatch har kaldt situationen "absurd"."At man nu kan handle offentlige støttekroner på denne her måde – og på den måde bygge en privat virksomhed endnu stærkere – synes jeg er vanvittigt og fuldstændig konkurrenceforvridende," siger Le Gammeltoft, stifter og kreativ direktør i Heartbeats.Kritikken går på, at dab-radioen Loud får ca. 65 mio. kr. årligt i offentlig støtte, og at Berlingske Media som hovedejer de kommende to år, indtil sendetilladelsen udløber, reelt vil få ca. 150 mio. kr. i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at styrke sin produktion af lydindhold.De hæfter sig sammenfattet ved, at Berlingske Media dermed de kommende to et halvt år reelt får i omegnen af 150 millioner kroner i offentlig støtte, som mediekoncernen kan bruge til at løfte sin lydproduktion.Berlingske Media ønsker at øge sin ejerandel i Loud fra 40 til 91 pct. samt ændre stationens navn til 24syv.

Læs også

Relaterede

Trial banner

Seneste nyt

Se flere jobs