Det er vist nok kun i religiøs sammenhæng, at der findes hellige skrifter. Men hvis mediebranchen skulle have et lignende skrift, kunne et godt bud være Reuters Institute Digital News Report.

Dette års udgave af rapporten er netop udkommet, og herunder kan du få et overblik nogle af de væsentligste pointer. Hvis du vil læse den fulde rapport, kan du trykke på linket her.

Flere betaler for nyheder online

Det seneste år har flere mennesker betalt for nyheder online, viser rapportens tal. I de lande, hvor udviklingen er anført, er der fremgang over en bred kam.

Herhjemme har 17 pct. svaret, at de inden for det seneste år har betalt for nyheder online. Det er en fremgang på 2 procentpoint i forhold til året før.

Den danske betalingsvillighed halter dog fortsat efter vores nordiske naboer. I Finland og Sverige har hhv. 19 og 27 pct. af de adspurgte betalt for online-nyheder det seneste år, mens tallet for Norge er hele 42 pct. – en fremgang på 8 procentpoint i forhold til sidste år. I USA er andelen af online-nyhedsbetalere 20 pct., hvilket er en fremgang på 4 procentpoint.

En stor del af forklaringen på den store betalingsvillighed i Norge er lokale aviser. Ud af de personer, der betaler for online-nyheder, hiver 64 pct. penge op af lommen til et abonnement på en lokal avis. Til sammenligning er den tilsvarende andel for de to store landsdækkende aviser Aftenposten og VG 24 pct.

Den norske tendens er helt anderledes end i Storbritannien og USA, hvor Reuters-rapporten også har taget et dybere dyk ned i tallene. Her er de store, landsdækkende titler The Times og New York Times ledende med 39 pct. for begge udgivelser.

Lokale aviser fylder mindre – særligt i Storbritannien, hvor kun 5 pct. af nyhedsabonnenterne online betaler for adgang til et lokalt medie.

Tilliden til nyheder falder

Der er generelt faldende tillid til nyheder, viser rapporten. Det gælder relativt bredt – men med store nationale forskelle.

På tværs af de 40 lande, som er med i Reuters-undersøgelsen, har 38 pct. tillid til nyheder – et fald på 4 procentpoint i forhold til sidste år. For de nyheder, som de adspurgte selv bruger, er andelen 46 pct. – et fald på 3 procentpoint.

Tilliden til nyheder er enormt forskellig i de undersøgte lande. Finland og Portugal placerer sig i toppen med 56 pct., der har tillid til de nyheder, der bliver rapporteret. I den modsatte ende af skalaen ligger Sydkorea med 21 pct.

Danmark placerer sig på en niendeplads med 46 pct. Men det er et ganske markant fald på 11 procentpoint i forhold til sidste år.

DR og TV 2 scorer højest på tillid

DR og TV 2 Nyhederne er de nyhedskilder, som befolkningen i Danmark har størst tillid til, viser rapporter. Henholdsvis 78 og 77 pct. svarer, at de har tillid til de to medier.

På en tredjeplads placerer Børsen sig med 71 pct., mens Politiken, Berlingske, Jyllands-Posten, lokale og regionale dagblade og Information ligger meget tæt på hinanden på de næste placeringer.

De to medier er også blandt de mest brugte hos befolkningen. Hvis man ser på tv, radio og print, er DR og TV 2 Nyhederne, som i undersøgelsen også inkluderer TV 2 News, klart i spidsen med god afstand ned til TV 2 Regionerne, der igen har et stykke luft ned til lokale ugeaviser.

Hvis man ser på online-nyhedskilder, er DR i spidsen, mens TV 2 og Ekstra Bladet er lige på en delt andenplads med B.T. kort efter.

Neutrale nyheder foretrækkes i Danmark

Danske nyhedsbrugere vil helst have nyheder, som hverken understøtter eller udfordrer deres synspunkter, viser Reuters-rapporten. 68 pct. af de adspurgte i Danmark svarer således, at de foretrækker neutrale nyheder. Det er ganske højt i sammenligning med andre lande såsom Frankrig, Spanien og USA.

I en række lande er der en stor del af de adspurgte, som foretrækker nyheder, der understøtter deres egne synspunkter. Det gør sig gældende for 30, 34 og 43 pct. i henholdsvis USA, Spanien og Brasilien. I Danmark er andelen 14 pct. og faktisk lavere end de 18 pct., som ønsker nyheder, der udfordrer egne synspunkter.

Lav bekymring for falske nyheder i Danmark

I de 40 lande, som Reuters-rapporten dækker, er der bredt set en vis bekymring for, hvad der er sandt, og hvad der er falsk, når man bevæger sig rundt på internettet og falder over nyheder. Samlet set svarer 56 pct., at de bekymrer sig om spørgsmålet. Niveauet er uændret i forhold til sidste år.

Tallene spænder vidt mellem de forskellige lande. I Brasilien er 84 pct. bekymret for misinformation. Også USA og Storbritannien ligger højt med hhv. 67 og 63 pct.

Mindre er bekymringen i Danmark. Her svarer 37 pct., at de er bekymret for misinformation – den tredjelaveste andel af de 40 undersøgte lande og kun undergået af Holland og Slovakiet og på niveau med Tyskland.

Coronakrisen har givet tv et boost

Dele af det datamateriale, som ligger bag Reuters-rapporten, er indsamlet før coronakrisen, mens andet er indsamlet i april. Tallene viser, at tv har fået et comeback som nyhedskilde under coronakrisen.

Efter en lang årrække med fald i andelen af mennesker, der på tværs af de lande, som indgår i dén del af undersøgelsen, ugentligt får nyheder via tv – 82 pct. i 2013 til 70 pct. i januar i år – har tv taget et knæk opad til 72 pct. i april i år. Det har sendt tv foran online som største nyhedskilde efter i begyndelsen af året at have været på en delt førsteplads.

Producenterne af tv-nyheder skal dog ikke glæde sig for tidligt, hvis man spørger forskerne bag rapporten. De vurderer, at tv's stigende plads i nyhedsforbruget "næsten helt sikkert" er midlertidigt.

Samtidig har trykte medier tabt terræn i nyhedsbilledet. 26 pct. svarede i april, at de ugentligt fik nyheder fra printmedier mod 33 pct. i begyndelsen af året

"Medievaner har ændret sig markant gennem coronanedlukning, selvom niveauet af interesse har vist sig svært at fastholde. Flere vendte sig mod live tv-nyheder og til betroede nyhedskilder online, men nedlukningen har også accelereret brugen af digitale værktøjer med mange mennesker, der har deltaget i online-grupper eller videokonferencer for første gang. Sammen med effekten på printproduktion og -distribution er det sandsynligt, at effekten vil være at fremskynde snarere end bremse det digitale skifte," står der i rapporten.

Flere lytter til podcasts

Andelen af mennesker, der lytter til podcasts på månedlig basis, stiger, viser rapporten. I år er andelen 31 pct. mod 29 pct. sidste år.

I spidsen ligger Spanien og Irland, hvor hhv. 41 og 40 pct. månedligt lytter til podcasts. Derefter følger vores skandinaviske naboer i Sverige og Norge sammen med USA.

I Danmark er andelen 28 pct. Det er ganske vist 4 procentpoint mere end sidste år, men altså under gennemsnittet på 31 pct. og syvendemindst blandt de 20 lande, som indgår i dén del af undersøgelsen.