Tillidsmand på Berlingske: "Urimeligt hård reaktion"

Det er forhastet at gribe til afskedigelser, mener tillidsrepræsentant for journalisterne på Berlingske, efter Berlingske Media tirsdag har rullet en spareplan ud på grund af nedgang i annoncesalget.
Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix
Foto: Per Folkver/Ritzau Scanpix

Tillidsrepræsentant for journalisterne på Berlingske kalder det over for fagbladet Journalisten forhastet, at koncerledelsen allerede nu griber til afskedigelser.

Fyringerne er en del af en spareplan, der blev meldt ud tirsdag, som en konsekvens af et fald på 30 pct. i annonceindtægterne udløst af den seneste uges nedlukning af skoler, institutioner og flere forretninger.

”Jeg vil gerne anerkende, at vi mister mange penge i annonceindtægter. Men jeg synes, det er en urimeligt hård og hurtig reaktion fra ledelsens side. Folk sidder derhjemme og knokler, og så får de det her slag uden at kunne dele det med kollegerne,” siger tillidsrepræsentant Ivar Carsten Carstensen, til Journalisten og uddyber, at han ikke forstår, hvorfor det ville være muligt at vente og se status an om en måned.

Berlingske Media forventer et tab på 58 mio. kr. i annonceomsætningen i år på grund af coronakrisen og har derfor bebudet 25 afskedigelser samt en række øvrige sparetiltag. Det skal kompensere for en del af faldet, som koncernchef i Berlingske Media, Anders Krab-Johansen, forventer vil vare ved længere end sundhedskrisen.

"Vores udfordring er, at vi står over for en lavkonjunktur, nogle vil kalde det en recession, som betyder, at vi ikke kan forvente, at annoncemarkedet kommer tilbage i den stand, det var i før," sagde Anders Krab-Johansen tidligere tirsdag til MediaWatch.

Forventning om langvarig annoncenedgang udløser besparelser hos Berlingske 

Berlingske Media sparer og opsiger 25 efter annoncefald 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også