Selv om det seneste år har budt på fremgang, taber Postnord Danmark fortsat penge. 

Postnords danske del kommer ud af 2019 med et driftsunderskud på 64 mio. kr., viser årsregnskabet, der er offentliggjort torsdag.

Resultatet er trukket op af en stor spareplan, som er blevet gennemført over de seneste år. 

Postselskabet har brugt milliarder på at fyre tusinde af ansatte, der i mange tilfælde var ansat som tjenestemænd.

Postnord i Danmark er de seneste år gået fra at være over 10.000 ansatte til den gode side af 6000.

I forhold til 2018 er resultatet forbedret fra et minus på knap 300 mio. kr.

"Man kan aldrig være tilfreds med et negativt resultat, men vi er stolte over, at vi har leveret markant fremgang i den danske del af Postnord."

"Vi har haft en historik, hvor vi har haft signifikant ringere resultater, så set i det lys er vi stolte af 2019-resultatet," siger Peter Kjær Jensen, der er direktør for Postnord i Danmark. 

Han håber, at Postnord Danmark i enten 2020 eller 2021 vil kunne levere et positivt resultat.

Faldende brevmængde

Postselskabet har gennem mange år været presset af, at antallet af breve er faldet med 75 pct. de seneste ti år. 

I dag er fokus på at bringe pakker ud, som er i hastig vækst på grund af stigende e-handel, men Postnord har fortsat opgaven med at sikre, at der kommer breve ud i hele landet, og det er en dyr omgang. 

Kort før jul måtte Folketinget bevilge 100 mio. kr. til Postnord og dermed forlænge den eksisterende postaftale med et halvt år, så selskabet frem til 30. juni kan sikre, at der bliver delt breve ud i hele landet. 

I øjeblikket er der forhandlinger i Folketinget om en ny postaftale, og her har flere partier åbnet for at sende opgaven i udbud, så andre virksomheder kan lægge billet ind på brevuddelingen.

Peter Kjær Jensen understreger, at det i sidste ende er op til selskabets ejere – den danske og svenske regering – at afgøre selskabets fremtid.

Men han ser et behov for brevlevering rundt i landet, og at der ikke er plads til store prisstigninger på porto. 

"Det er ikke rentabelt at kunne levere breve ud til alle danskere i hele landet, fordi der er meget færre breve end tidligere."

"Men samtidig mener vi, at der er behov for en landsdækkende postservice."

"Selv om mere og mere bliver digitaliseret, så skal man huske, at der fortsat er 400.000 danskere, som ikke er på e-Boks, men som også skal kunne kontaktes af myndighederne," siger Peter Kjær Jensen.

Flere partier er desuden klar til splitte Postnord i en dansk og svensk del. 

Transportministeriet vil senest i marts starte en undersøgelse af, hvad en skilsmisse vil koste.

/ritzau/