Farvel til B.T. Metro fører til afskedigelser hos Wunderkind

B.T.'s nedlæggelse af titlen B.T. Metro betyder afskedigelser af fem medarbejdere hos bureauet Wunderkind, der har layoutet avisen. Direktør forventer ikke flere fyringer.
Anders-Peter Landert startede bureauet Wunderkind i 2014 | Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt
Anders-Peter Landert startede bureauet Wunderkind i 2014 | Foto: Ritzau Scanpix/Bax Lindhardt

Ændringerne i B.T.'s printudgivelser, der betyder, at titlen B.T. Metro forsvinder fra nytår, betyder, at fem stillinger nedlægges hos Wunderkind. Det skriver Journalisten.

Bureauet har stået for at layoute både B.T. og B.T. Metro, men fra nytår udkommer alene B.T. Derfor har Wunderkind nu set sig nødsaget til at afskedige fem medarbejdere.

”Vi lever af de kunder, vi har. Og når en kunde som Berlingske Media lukker en avis, så har det desværre den betydning, at vi må skære ned,” fortæller Anders-Peter Landert, der er direktør i Wunderkind, til Journalisten. 

Anders-Peter Landert fortæller derudover til mediet, at han ikke forventer flere fyringer eller stillingsnedlæggelser. Af de fyrede medarbejdere er én ansat på Dansk Journalistforbunds overenskomst, to er HK-ansatte og to er vikarer, der har fungeret som layoutere.

Wunderkinds regnskab for 2018 viste et overskud på 700.000 kroner. Virksomheden har en egenkapital på 833.000 kroner.

B.T. meldte i august ud, at avisen fra nytår vil udkomme anderledes. Her forsvinder B.T. som løssalgsavis på hverdage, men vil i stedet være en gratisavis, der distribueres i de største byer, og abonnementsavisen for abonnenter. I weekender vil B.T. på linje med i dag også være at finde i løssalg.

Fagfolk: B.T.'s ændring af avismodellen er et naturligt skridt - men ingen sikker succes

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også