Børsen hopper ind på uddannelsesmarkedet

For at udvide butikken lancerer erhvervsavisen et nyt forretningsben, Børsen Uddannelse, med kortere og længere uddannelsesforløb til ledere. Tiltaget skal ligge i forlængelse af øget fokus på ledelse i avisen, lyder det. 
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix

Børsen træder ind på uddannelsesmarkedet og lancerer Børsen Uddannelse. Det skriver ansv. chefredaktør og adm. direktør Bjarne Corydon i avisens leder fredag.

Initiativet har bl.a. baggrund i et medie- og annoncemarked, der kræver udvikling af forretningen, og skal ligge i forlængelse af "et langt større journalistisk fokus på ledelse", skriver topchefen.

"Med Børsen Uddannelse vil vi fremover samarbejde med landets bedste forskere og undervisere om at udvikle nye uddannelsestilbud til professionelle mennesker med ansvar. Vi vil bidrage til, at den nyeste ledelsesforskning omsættes til handling. Og til at praksisnære erfaringer sættes bredere i spil end hidtil," skriver Bjarne Corydon.

Et kig på uddannelsesforløbene, som Børsen Uddannelse tilbyder fra næste år, viser, at udbuddet varierer fra endags kurser og masterclasses til lederforløb over flere dage som "Børsens lederuddannelse", der koster 60.000 kr. og strækker sig over otte dage.

Børsen driver i forvejen kursusgrenen Børsen Academy, der fokuserer på e-læringstilbud til erhvervslivet. Medieghuset satte sidste år nye vækstmål op. Frem mod 2022 vil avisen øge abonnementsbasen med godt 50 pct. til 65.000 abonnenter og lægge knap 100 mio. kr. til omsætningen, der i 2018 var på 309  mio. kr.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også