Medier boykotter igen rockband - der boykotter Ekstra Bladet

Flere medier har valgt ikke at anmelde rockbandet Volbeats nye album, fordi bandet har afvist at sende et anmeldereksempler til  Ekstra Bladet og Devilution. Bandet har tidligere afvist at akkreditere samme medier til koncerter.
Volbeat gav koncert i Parken i 2017 | Foto: Finn Frandsen / Politiken / Ritzau Scanpix
Volbeat gav koncert i Parken i 2017 | Foto: Finn Frandsen / Politiken / Ritzau Scanpix

Kurrene på tården fortsætter mellem rockbandet Volbeat, der hører til landets mest populære bands, og flere medier. Det skriver blandt andet Politiken.

Volbeat udgiver i dag, fredag, et nyt album, "Rewind, Replay, Rebound", men har valgt ikke at sende et anmedereksemplar til Ekstra Bladet og mediet Devilution. Det har fået en række andre medier til at fravælge at anmelde udgivelsen for at protestere mod forskelsbehandlingen.

"Hvis Volbeat vil satse på direkte kontakt til deres fans ved ikke at sende deres album ud til anmeldelse på forhånd, er det naturligvis deres ret. Men når de vælger kun at sende albummet til nogle medier og fravælger andre, så forsøger de både at styre medierne, ligesom de skævvrider anmeldernes arbejdsvilkår. Det kan vi ikke gå med til. Og vi mener stadig, at anmeldelsen er en så væsentlig del af den offentlige samtale, at den er værd at stå sammen om," skriver Politikens musikredaktør, Simon Lund, om begrudelsen.

Det er ikke første gang, Volbeat og de pågældende medier er på kant. For to år siden blev Ekstra Bladet nægtet akkreditering til en Volbeat-koncert, og det fik andre medier til at kritisere bandet og droppe at anmelde koncerten. Det samme skete tidligere på året, hvor bandet gav koncert i Aarhus.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også