Herning Folkeblad fejrer rundt med nyt nyhedssite og navneskift

Regionalavisen Herning Folkeblad markerer 150 års jubilæum med flere tiltag – både digitalt og på print.
2. juli er det 150 års siden, Folkebladet blev stiftet - første avisudgave var på fire sider.
2. juli er det 150 års siden, Folkebladet blev stiftet - første avisudgave var på fire sider.

Herning Folkeblad har givet mediehusets nyhedssite en overhaling i forbindelse med avisens 150 års jubilæum, der finder sted 2. juli. Det skriver mediehuset i en pressemeddelelse.

I sdste uge blev nyhedssitet relanceret og skiftede samtidig navn og digital adresse fra aoh.dk til herningfolkeblad.dk. Det sker for at knytte nyhedssitet mere direkte til printavisen, begrunder ansv. chefredaktør og direktør for Herning Folkeblad, Alex Nielsen.

"Vores nye herningfolkeblad.dk er manifestationen af en frisk 150 år gammel medievirksomhed, som har appetit på fremtiden," siger Alex Nielsen i meddelelsen.

"Vi lancerer en topmoderne nyhedsside med en logisk navigation opsat i et spændende design, som bygger på genkendeligheden fra printudgaven af Herning Folkeblad."

I forbindelse med relanceringen af nyhedssitet har Herning Folkeblad også bygget en ny avis-app, der samler avisnyheder, magasinudgivelser og ugeaviser samt avisarkiv og en kalenderfunktion.

Avisens 150 års jubilæum fejres med flere arrangementer samt bogudgivelsen "150 ideer, som har gjort en forskel", som er finansieret og udgivet af Hernings Folkeblads ejer, Herning Folkeblads Fond. Samme fond uddelte i weekenden priser for 150.000 kr. til fire profiler, der har gjort en forskel for det lokale sports-, kultur-, uddannelses-, og erhvervsliv.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også