Dansk fotograf får tredjeplads i verdens største fotokonkurrence

Det blev til en tredjeplads for den danske fotograf Thomas Nielsen ved verdens største fotokonkurrence, Sony World Photography Awards.
Foto: Colourbox
Foto: Colourbox

For 12. gang blev verdens fotografer hyldet ved Sony World Photography Awards, der bliver betegnet som verdens største fotokonkurrence.

Ifølge Jyllands-Posten var tre danske fotografer nomineret til prisen, der onsdag blev uddelt i London. Freelancefotografen Thomas Nielsen klarede sig bedst af danskerne, og i den professionelle sportskategori indtog han tredjepladsen for en billedserie om engelsk fodbold.

Freelancefotograf Peter M. Madsen var nomineret i kategorien "Still Life" med sin billedserie "Memento Mortem", der er inspireret af hollandske 1700-talsmalere. Han kom dog ikke på podiet.

24-årige Tobias Kobborg Kristensen, der studerer fotojournalistik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, var nomineret i den særlige kategori for studerende. Han deltog med en billedserie om to homoseksuelle inderes liv i New Delhi. Han kom dog heller ikke blandt de tre øverste i kategorien.

I alt deltog fotografer fra 195 lande med sammenlagt 326.997 bidrag.

Verdens bedste pressefoto vil vise "glimt af menneskeheden" bag statistikken 

Weekendavisen opruster på billedfronten med ny redaktørstilling

Facebook vender på en tallerken i censur af vinderbillede fra Politiken 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også