Svensk avis: Digitale abonnenter vil overhale printabonnenter i år

2019 ser ud til at blive året, hvor antallet af digitale abonnenter på Dagens Nyheter overgår basen af abonnenter på printavisen, siger udvikllingschef.
Foto: Screenshot fra dn.se
Foto: Screenshot fra dn.se

I løbet af første halvår vil den svenske avis Dagens Nyheter nå en digital milepæl, og antallet af digitale abonnenter vil overstige printabonnenter. Det skriver branchemediet Medievärlden i en analyse af flere svenske avisers digitale abonnementsstrategi for 2019.

Ifølge redaktionel udviklingschef Martin Jönsson har Dagens Nyheter passeret 154.000 digitale abonnenter i dag. Han forventer, at dét tal i løbet af 2019 vil stige med 15-20 pct. til mellem 185.00 og 190.000 digitale abonnenter – og forinden altså overhale antallet af abonnenter på den trykte avis. Det præcise antal printabonnenter fremgår ikke af analysen.

Sidste år steg de digitale læserindtægter med 92 pct. og den digitale abonnementsbase med 41 pct. Frafaldet ligger på 8 pct. månedligt, og det er et fokusområde, fortæller Martin Jönsson.

"Vi har et overordnet mål om at øge og bevare antallet af digitale abonnenter. I år kommer vi til at øge det totale antal abonnenter for tredje år i træk. Men det er ganske let at få nye digitale abonnenter, det er lidt som at få et større oplag – det er bare at forære det væk. Det svære er at forstå, hvad der får folk at ville blive som abonnenter og opnå loyalitet," siger han.

"Vi kigger på, hvad det er, der får folk til at abonnere, og hvad der gør, at de bliver eller hopper fra. Vi analyserer både vores journalistik, kommunikation og tilbud."

Væksten i 2018 har bl.a. været drevet af dækningen af Rigsdagsvalget. I år forventer Dagens Nyheter at satse mere på lyd for at vokse.

I Sverige er det tabloidavisen Aftonbladet, der ligger i front, når det gælder antallet af digitale abonnenter. Avisen har en kvart million abonnenter på Aftonbladet+, der betaler mellem 69 og 99 svenske kr. om måneden.

Ekstra Bladet kører e-avisen i stilling i udbygning af digital forretning 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også