Torben Dalby stopper som formand for DA

Sjællandske Mediers topchef kvitter formandsposten i Dansk Arbejdsgiverforening, kort inden han forlader posterne som adm. direktør og ansv. chefredaktør for det regionale mediehus.
Torben Dalby Larsen har været formand for Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse siden 2010. | Foto: PR/Dansk Arbejdsgiverforening
Torben Dalby Larsen har været formand for Dansk Arbejdsgiverforenings bestyrelse siden 2010. | Foto: PR/Dansk Arbejdsgiverforening

Torben Dalby Larsen, adm. direktør og ansv. chefredaktør hos Sjællandske Medier, forlader posten som bestyrelsesformand for Dansk Arbejdsgiverforening (DA). Det oplyser foreningen i en pressemeddelelse.

Mediedirektøren har været medlem af DA's bestyrelse fra 1991-1996 og igen fra 2000 frem til nu. Torben Dalby Larsen har siddet på formandsposten siden 2010, og den bliver nu overtaget af Lisbeth Dalgaard Svanholm, der ejer og driver Dalgaard Super Marked i Hørsholm og desuden sidder i bestyrelserne for Dansk Erhverv og De Samvirkende Købmænd.

"Jeg er glad for de resultater, DA formidler og skaber, bl.a. via ansvarlige overenskomstresultater og senest via tre trepartsaftaler med regeringen.  Jeg vil gerne takke for et fortrinligt samarbejde med vores medlemsorganisationer. Jeg er komfortabel ved at overlade opgaven til Lisbeth Dalgaard Svanholm," udtaler Torben Dalby Larsen i meddelelsen.

Han forlader formandsposten hos DA, kort inden han stopper som adm. direktør og chefredaktør for Sjællandske Medier. Det sker ved årsskiftet. Direktørposten overtages af Jens Nicolaisen, tidligere digital mediedirektør hos Jyllands-Posten, mens posten som ansv. chefredaktør overtages af Bente Johannessen, der i forvejen har titel af chefredaktør.

Torben Dalby Larsen har stået i spidsen for Sjællandske Medier siden 1985.

Sjællandske Medier henter ny direktør med rødder hos JP

Vokseværk sender dobbeltrolle i Sjællandske Mediers top på pension 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også