Per Lyngby stopper som direktør for Nordjyske - fortsætter som chefredaktør

Den mangeårige direktør og chefredaktør for Nordjyske Medier vil sige farvel til én af sine jobtitler og skal fremover udelukkende være chefredaktør. Redaktionel udvikling bliver blandt fokusområderne.
Per Lyngby | Foto: Ritzau/Carsten Ingemann
Per Lyngby | Foto: Ritzau/Carsten Ingemann

Adm. direktør og ansv. chefredaktør hos Nordjyske Medier, Per Lyngby, vil fjerne den første af sine titler fra cv'et og i stedet fokusere fuldt og helt på det journalistiske arbejde fremover. Det skriver Nordjyske.

Processen med at finde en afløser til direktørposten er begyndt. Per Lyngby vil også fremover referere til Nordjyske Mediers bestyrelse, ligesom han vil være en del af medieselskabets direktion.

I sit nyt job med rent redaktionelt fokus vil Per Lyngby bl.a. bruge til på at udvikle forretningen.

"Jeg er meget tilfreds med de 20 år som dobbeltchef for Nordjyske Medier, og jeg takker alle medarbejdere for en fantastisk indsats og opbakning i den odyssé, vi har været på, og som vi nu forstærker og forlænger. Alt afhænger af redaktionel udvikling, som er forudsætningen for økonomisk bæredygtige medier, der varetager nordjydernes behov bedst muligt," siger Per Lyngby til Nordjyske.

Nordjyske forventer at kunne præsentere ny adm. direktør om få måneder. Til opgaven har selskabet allieret sig rekrutteringsbureauet Unique Human Capital.

Per Lyngbys fratrædelse som direktør kommer kort tid efter, at bestyrelsen i ejerselskabet bag Nordjyske Medier valgte af udskifte størstedelen af mediehusets bestyrelse, herunder formand Lasse Bolander.

"Det er en virkelig udfordrende tid for mediebranchen, og derfor prøver vi at viske tavlen helt ren og ser, hvad vi får ud af det," sagde formand for Nordjyske Holding, Jørgen Kjær Jacobsen, i den forbindelse til MediaWatch.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også