Global: Buffet opkøber avis nr. 30

Warren Buffet udvider med lokalavis nr. 30, Chicago Sun-Times nedlægger fotoafdelingen og fyrer alle fotografer, og Amazon bestiller tv-serier efter seerafstemning ...

Buffet køber avis nr. 30

Den amerikanske rigmand Warren Buffet udvider sit lokalavis empirium. Selskabet Berkshire Hathaway meddelte torsdag, at gruppen opkøber Roanoke Times fra Landmark Media Enterprises. Avisen har et oplag på 76.000 og bliver avis nummer 30 i Berkshire Hathaway-selskabet. Opkøbet er det seneste i rækken af overtagelser, som Warren Buffet indledte med købet af Omaha World Herald i 2011. Warren Buffets avisinteresse gælder dog kun lokalaviser, har han ladet forstå: “Aviser, der formidler forståelig og troværdig information til tæt sammenknyttede lokalsamfund, og som har en fornuftig online strategi, vil være levedygtige mange år frem,” har han tidligere skrevet til sine aktionærer.

Kilde: Financial Times

Chicago Sun-Times fyrer alle fotografer

Den amerikanske avis Chicago Sun-Times har droppet fotoafdelingen. Fremover skal freelance fotografer og reporterne selv stå for billeddækningen. Samtidig satser avisen kraftigere på leveden billeder. Multimediestrategien koster 28 fotografer fastansatte fotografer jobbet. Avisindustrien er under hurtig forandring og læserne ønsker i højere grad video-indhold i nyhedsdækningen, lyder armenterne i en meddelelse fra ledelsen.

Kilde: Chicago Tribune og The Guardian

Amazon bestiller tv-serier efter seerafstemning

Amazon Prime, der er Amazons abonnementsbaserede tv-tjeneste, har bestilt 5 nye tv-serier - baseret på brugerafstemning. I sidste måned lagde Amazon 14 piloter til nye serier ud til afstemning blandt seerne. Ud fra brugernes reaktioner har Amazon sluppet to komedier og tre børne tv-shows gennem nåleøjet, som nu sættes i produktion.

Kilde: New York Times

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også