Global: New York Times vil sælge Twitter-pakker

New York Times vil sælge reklamepakker til tophistorier på Twitter, Condé Nast investerer i online smykkefirma, og Tysklands største kabelselskab får nej til opkøb...

New York Times sælger "twitter-reklame"

De sociale medier bliver i stadig stigende grad en platform, hvor også de traditionelle medier vil tjene penge. New York Times har således udviklet et nyt produkt, hvor annoncører kan placere reklamer på de af avisens historier, der får mest omtale på Twitter. Produktet hedder Sparking Stories, og her vil annoncørerne kunne købe en pakke med de historier, som bliver retweetet mest på Twitter, uanset hvilket emne eller sektion, de kommer fra, skriver Paidcontent.

Condé Nast investerer i smykkefirma

Den tyske del af mediehuset Condé Nast har investeret i e-shoppen RenéSim, der forhandler eksklusive smykker, skriver Tech Crunch. Condé Nast havde allerede en andel i selskabet, men ejer nu 46 procent, og investeringen skal følge mediesitet ses som en del af en ny strategi om at opbygge nye e-handelsaktiviteter, der kan relatere sig til mange af koncernens modeblade.

Tysk kabelselskab får nej til opkøb

Tysklands største tv-kabelselskab, Kabel Deutschland, har fået et nej fra de tyske konkurrencemyndigheder til at overtage den regionale spiller, Tele Columbus. Financial Times skriver, at selv om Kabel Deutschland havde lovet at frasælge dele af Tele Columbus, så var det ikke nok. Det er ifølge avisen et stort tilbageslag for den forventede konsolideringsproces for det europæiske kabelmarked, hvor bl.a. det amerikanske selskab Liberty Global har overtaget britiske Virgin Media samt to andre tyske selskaber, og hvor Vodafone har haft følere ude i forhold til et opkøb af netop Kabel Deutschland.

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også