Forhandlinger om Musks Twitter-bud kan afgøres mandag

Ifølge Bloomberg News er Twitter-ledelsen blevet mere lydhøre over for et overtagelsestilbud fra Tesla-stifter Elon Musk. Allerede i dag, mandag, kan forhandlingerne bliver afgjort.
Det kan snart blive afgjort, om Elon Musk lykkes med at købe Twitter. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
Det kan snart blive afgjort, om Elon Musk lykkes med at købe Twitter. | Foto: Dado Ruvic/REUTERS / X02714
AF MARKETWIRE

Tesla-stifteren Elon Musks overtagelse af det sociale medie Twitter nærmer sig en afslutning, og en aftale kan være på plads allerede mandag.

Det skriver Bloomberg News på baggrund af kilder med kendskab til forhandlingerne.

Ifølge Bloomberg arbejder Twitter i øjeblikket på at fastlægge aftalens vilkår, efter at Elon Musk har foreslået Twitter et købstilbud på 43 mia. dollar.

Ved samme lejlighed meddelte Musk desuden, at han har indhentet finansieringstilsagn på omkring 46,5 mia. dollar til at finansiere en eventuel overtagelse af det sociale medie.

Og under et møde mellem Musk og Twitters ledelse søndag, skal Twitters chefer have været mere åbne end tidligere over for at drøfte en handel, skriver Bloomberg News.

Kilder siger dog også til Bloomberg, at forhandlingerne fortsat ikke er afgjort, og at de derfor endnu kan nå at falde til jorden eller trække ud.

Twitter er blevet varmere på Musks købstilbud

Elon Musk sikrer 46,5 milliarder dollar til Twitter-opkøb

Musk øger indsatsen for at få fat i Twitter

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også