Qvortrup indrømmer fyring fra Ekstra Bladet

Den netop afgåede ansv. chefredaktør på Ekstra Bladet siger i podcasten Q&Co, at forklaringen på hans afgang om, at han hellere ville hellige sig journalistikken, var en løgn, som skulle afdramatisere situationen.
Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix
Foto: Valdemar Ren/Ritzau Scanpix

Ekstra Bladets tidligere chefredaktør Henrik Qvortrup blev fyret i et møde med adm. direktør i JP/Politikens Hus om morgenen 4. april. Det fortæller han selv i Ekstra Bladets podcast Q&Co, skriver Journalisten.

Henrik Qvortrups afgang som ansv. chefredaktør på avisen blev meldt ud 4. april, og her lød det i en pressemeddelelse, at selve journalistikken vægter højere end den ledelsesmæssige rolle, og at Qvortrup derfor ønskede at hellige sig journalistikken. Men den forklaring var ikke korrekt, siger Henrik Qvortrup i podasten.

”Ja, det var en løgn, når jeg i den pressemeddelelse siger, at jeg hellere vil lave podcast og politiske kommentarer end at være chefredaktør,” siger Henrik Qvortrup og tilføjer ifølge Journalisten, at forklaringen blev bragt for at afdramatisere virkeligheden.

I podcasten fortæller han endvidere, at han befandt sig i ”granatchok” efter fyringen. Der gik flere dage efter hans afgang, før han udtalte sig om situationen. Det skete på hans egen Facebookside, hvor han bl.a. skrev, at han ”formelt” selv var gået, men at det formentlig var en beslutning, andre havde truffet for ham, hvis han ikke selv havde gjort det.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også