Røde partier vil presse Socialdemokratiet til at redde Radio24syv

Efter Socialdemokratiet har afvist, at de vil forsøge at hjælpe Radio24syv, melder de øvrige røde partier nu, at de vil presse på for at radiokanalen skal reddes.
Foto: Mik Eskestad/Polfoto
Foto: Mik Eskestad/Polfoto

Mens Socialdemokratiet ikke vil rykke Radio24syv til undsætning, hvis der skulle komme rødt flertal efter valget, så kommer de til at møde pres fra andre dele af Folketinget på netop det punkt. SF, Radikale venstre, Alternativet og Enhedslisten meddeler nemlig, at de vil søge at redde radiokanalen.

Det skriver Berlingske.

Meldingen fra de øvrige røde partier kommer efter, at socialdemokratiets medieordfører Mogens Jensen gjorde klart, at partiet i tilfælde af et succesfuldt valg ikke vil ændre de betingelser, som har ført til, at Radio24syvs ejere – Berlingske og People Group – lukker kanalen.

Men den diskussion slipper Socialdemokratiet altså tilsyneladende ikke for, hvis det står til de andre røde partier. Hos de Radikale Venstres siger medieordfører Marianne Jelved således: 

”Jeg vil gøre, hvad jeg kan, for at forhindre det. Det er fuldstændig urimeligt. Det er ikke politikerne, der skal bestemme over medierne, som det sker lige nu. Vi lever i en fri verden, og dem, der vil byde på kanalen, skal have mulighed for at gøre det. Det skal ikke handle om lokation. Det er latterligt.”

Mogens Jensen har ikke ønsket at udtale sig i sagen.

S vil ikke ændre rammerne for 24syv-kanal ved magtskifte

Berlingske afviser fortsættelse af 24syv: "Markedet er overhovedet ikke til det" 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også