Stofa henter ny direktør hos SBS TV

Kim Falkenhard bliver direktør for Tv & Content hos Stofa efter ni år hos SBS TV.
MediaWatch

Efter ni år i SBS TV som blandt andet distributionschef skal Kim Falkenhard (38) nu være ny direktør for Tv og Content hos Stofa per 1. januar.

Han afløser Jørgen Kristensen, som har ønsket nye udfordringer efter 22 år i Stofa, skriver selskabet i en pressemeddelelse.-

Fremover sidder Kim Falkenhard derfor på den anden side af bordet, når der skal forhandles aftaler med leverandørerne af tv-programmer.

"Denne branche er jo ikke større, end at de åbenlyse talenter ikke går ubemærket hen. Derfor er vi selvfølgelig vældigt glade for at få Kim Falkenhard på den side af bordet, hvor vi og antenneforeningerne sidder," siger Stofas adm. direktør, Klaus Høeg-Hagensen i meddelelsen.

Selv siger Kim Falkenhard om sit skifte til Stofa:

"Jeg er rigtigt glad for at få denne udfordring. Jeg har fulgt Stofa sådan lidt fra sidelinjen i årevis, og ser det som en stor fordel, at jeg allerede kender Stofas samarbejdspartnere og mange af de dygtige medarbejdere, som har gjort Stofa til en succes."

- TBH

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også