Nyt værter til Radio3

Den fynske Radio3 varmer op til en 2012-offensiv, senest er to af de nye værter på plads.
Per Fanefjord Laursen

Den fynske regionale Radio 3 er klar med to af de nye værter, der skal i luften i 2012, og bidrage til at løfte radioens andel af det fynske mediemarked.

Den ene vært bliver Prix Radio vinder Søren Krogh fra ANR, som for nylig blev kåret som årets bedste drive-time vært.

Han får selskab af Anna Backe, som har lavet morgenradio i Horsens i 2011 og på kort tid har fået en forholdsvis stor fanskare. Derudover har Anna en kandidatgrad i kommunikation og psykologi. 

Radiochef hos Fynske Medier, Kent Kordt, siger til radionyt.com:

“Vi er i en positiv process, hvor vi ansætter folk, og jeg er meget glad for, at både Anna Backe og Søren Krogh har takket ja til at være med til at løfte den store opgave, vi har foran os. Vi er ikke færdige endnu, og vi mangler fortsat at ansætte flere folk, men jeg forventer, at vi personalemæssigt er på plads inden juleferien.”

Plads til bedre opbakning
Radio3s problem og Kent Kordts udfordring i 2012 kan opsummeres i to-tre simple tal.

Radio3, der har god FM-distribution over hele Fyn, tiltrækker kun en ugentlig dækning på ca. 80.000 lyttere, hvilket ikke er overbevisende i et fynsk univers på 480.000 indbyggere. 80.000 er nogenlunde den samme dækning, som Radio 100 - uden regionalt tilsnit - kan mobilisere på Fyn.

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også