Ralf Andersson stopper i DR

Ledende redaktionschef i DR Nyheder, Ralf Andersson, siger farvel til public service-huset.

Første december slutter ledende redaktionschef i DR Nyheder Ralf Andersson karrieren i DR for nu, skriver dr.dk.

Ralf Andersson, der var ankermand på DR's valgdækning i september, skal fremover være konsulent hos International Media Support (IMS), hvor han bl.a. skal hjælpe med at udvikle debatprogrammer og undersøgende formater til egyptisk tv. Først står der dog Asien-togt med Nordkaperen på programmet.

Ralf Andersson har en lang karriere bag sig i DR, bl.a. som redaktør og indlandschef i DR Nyheder og som divisionschef i DR Perspektiv.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også