Vejrmand bliver årets Blæksprutte

Sommerens dårlige vejr skal have en syndebuk – og det bliver DR’s vejrmand Jesper Theilgaard.
MediaWatch

”Det er ærlig talt på tide, at man får gjort noget alvorligt ved det der møgvejr,” står der i begrundelsen til uddelingen af titlen ’Årets Blæksprutte 2011’.

Og derfor må DR’s vejrvært Jesper Theilgaard tage imod Gyldendals Blæksprutte-titel. Det skriver DR i en pressemeddelelse.

”Nogen vil mene at vejret var bedre, da Henrik Voldborg var Danmarks Radios officielle meteorolog, og de samme påstår givet, at møgvejret faktisk ene og alene skyldes den nuværende DR-vejrmand, Jesper Theilgaard,” står der videre i begrundelsen.

Men hovedpersonen selv tager den satiriske titel, som det er meningen den skal tages – med et smil.

”Jeg kan kun se det som en hædersbevisning. Hvis folk tænker på mig, når de tænker på vejret, så er det okay for mig,” griner Jesper Theilgaaard.

-CT

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også