DMJX får viden- og innovationschef

Svend Lawaetz (44) er tiltrådt som chef for viden og innovation på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX) styrker arbejdet med viden og innovation med ansættelsen af Svend Lawaetz (44) som chef for området. En af hovedopgaverne bliver at udvikle samarbejder med virksomheder og organisationer, der afsøger nye medie-muligheder.

”Vi vil udnytte eksisterende viden endnu bedre og - i tæt samarbejde med medie- og kommunikationssektoren - lægge strategier for vores fremtidige aktiviteter. Målsætningen er, at fastholde og styrke højskolens position som dem, virksomhederne tænker på først, når de vil i gang med et udviklingsprojekt eller ønsker viden om design, ny teknologi, journalistik, kommunikation eller forretningsudvikling,” siger Svend Lawaetz i en pressemeddelelse.

 

Svend Lawaetz kommer fra en intern stilling som ressourcedirektør med ansvar for fusionering og drift af økonomi, kommunikation og administration, men har tidligere været prorektor på Den Grafiske Højskole med ansvar for uddannelser og forskning/udvikling. Han er uddannet som grafonom, civiløkonom og MBA.

- LR

 

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også