DR-tillidsmand stopper

Steen Larsen trækker sig som tillidsrepræsentant i DR på grund af et nyt redaktørjob.
MediaWatch

Posten som tillidsrepræsentant i DR samt som medlem i Dansk Journalistforbunds hovedbestyrelse skal nu varetages af nogle andre, for Steen Larsen trækker sig fra begge hverv, ifølge Journalistforbundet.dk.

Det skyldes, at han er blevet ny redaktør for DR Inde, der er DR's relativt nye medie, der udgives af kommunikationsafdelingen og som afløste DRåben, der var kendt for en ofte kritisk tone over for ledelsen.

”Jeg har selv besluttet at forlade HB, da jeg ikke mener det er foreneligt med at være redaktør for DR Inde. Her skal jeg kunne have en troværdighed blandt kolleger og ledelse, og blandt alle medarbejdernes repræsentanter," siger Steen Larsen til Journalistforbundet.dk.

- TBH

 

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også