Giro 413 mister sin stemme

P4s 'Giro413' skal moderniseres og den mangeårige vært, Margaret Lindhardt, skiftes ud og bliver vært på DR's mest modne brand - P5.
MediaWatch

Det legendariske DR-program Giro413 fortsætter i weekendfladen på P4, men fra næste år bliver det med ny vært.

Fra nytår vil det ikke længere være Margaret Lindhardt, der læser ønskerne og hilsner op.

Hun er fyret fra Giro 413, der er radioens ældste underholdningsudsendelse, skriver DR's interne medie DRinde ifølge DR Kultur.

Det er tilsyneladende ikke værtens egen beslutning at forlade programmet, der sendes på P4 hver søndag.

"Mit problem er, at jeg ikke ved, hvad jeg skal svare, når folk spørger mig, hvorfor jeg stopper. For det sker ikke efter mit ønske, og det sker uden at nogen har været i stand til at give mig en forklaring på, hvad årsagen er," siger Margaret Lindhardt til DRinde.

Radioinstitutionen Giro 413 skal moderniseres, og programmet skal fremover produceres af DR Sjælland i Næstved.

“Selvfølgelig skal vi løbende modernisere vores programmer og holde dem friske. Til det hører, at vi skifter værter med jævne mellemrum, så vi får en ny lyd og ny følelse ind i programmet," siger radiochef Tor Arnbjørn.

Han siger, at Margaret Lindhardt fortsat vil være at finde ved mikrofonen hos DR, hvis man lytter til P5 på DAB.

PFL

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også