"Vi er det sted, hvor man slipper for at høre på politikerne."

Når Kim Poder, adm. dir. på TV3, tager de mediepolitiske briller på - så ryger tommelfingeren i vejret til Public Service Puljen og ville igen-igen pege nedad til politikernes ja til brugerbetalingen på TV 2, hvis ellers direktøren orkede at gentage sig selv ... Læs mere om Kim Poders syn på politikernes indsats på medieområdet her. 1. Hvis du kunne få opfyldt tre mediepolitiske ønsker af en kommende regering, hvad skulle det så være?
Cecilie Thorup

Når Kim Poder, adm. dir. på TV3, tager de mediepolitiske briller på - så ryger tommelfingeren i vejret til Public Service Puljen og ville igen-igen pege nedad til politikernes ja til brugerbetalingen på TV 2, hvis ellers direktøren orkede at gentage sig selv ... Læs mere om Kim Poders syn på politikernes indsats på medieområdet her.

1. Hvis du kunne få opfyldt tre mediepolitiske ønsker af en kommende regering, hvad skulle det så være?

"At politikerne koncentrerer sig om at sikre lige vilkår for udbyderne af media uden at ville detailregulere det hele. Udviklingen overhaler den politiske dagsorden og i en fart, som overrasker os alle. Danskerne har et hav af muligheder for at se tv-programmer på en række nye media og på tidspunkter, som er op til den enkelte."

2. Hvad er, efter din mening, den bedste mediepolitiske beslutning, der er blevet truffet i den seneste valgperiode?

"Jeg er godt tilfreds med fornyelsen af public service-puljen hvor der kan gives støtte til andre end de statsejede media. Det synes jeg gavner konkurrencen og danskerne."

3. ... og hvad er den værste?

"Jeg har lovet mig selv ikke at brokke mig længere over indførelse af brugerbetalt TV 2, så jeg kan ikke komme i tanker om noget."

4. Hvad vil blive den mest væsentlige mediepolitiske konsekvens af et regeringsskifte?

"Der er jo tradition for et bredt samarbejde, når det drejer sig om mediepolitik, så jeg tror ikke, at det er på dette område, vi ser den største forskel mellem blå og rød blok. Deres vælgere har jo i hvert fald det til fælles, at de nødigt lever uden deres daglige tre timers tv-ration."

5. Hvad er den mest nyskabende ting, som dit medie har indført i forbindelse med valgdækningen i denne valgkamp?

"Her kan vi med stolthed sige, at vi er det sted, hvor man slipper for at høre på politikerne."

6. Har du besluttet dig for, hvem du skal stemme på? 

"Jeg har besluttet partiet, men ikke om det skal være med en personlig stemme. Og jeg tilhører af den gamle skole, hvor man holder sådan noget hemmeligt."

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også