Pil Brandstrup ny programdirektør for TV 2 Norge

Fra Frederiksberg til Oslo. TV3's programdirektør Pil Gundelach Brandstrup, 36, er per 1. september ansat som programdirektør i TV 2 Norge, hvor hun også får plads i ledergruppen, skriver TV 2 Norge.

Fra Frederiksberg til Oslo. TV3's programdirektør Pil Gundelach Brandstrup, 36, er per 1. september ansat som programdirektør i TV 2 Norge, hvor hun også får plads i ledergruppen, skriver TV 2 Norge.

"Det er en virkelig spændende udfordring at skulle stå i spidsen for alle egenproduktioner og programindholdet på den førende kommercielle tv-station i Norge. Jeg glæder mig til at blive en del af TV 2's dygtige og profesionelle programafdeling og til at lære mine kommende kolleger at kende. Og så ser jeg frem til at etablere et nært samarbejde med det norske produktionsmiljø eftersom vi sammen kan skabe nye TV 2-successer til glæde for norske tv-seere," siger Pil Gundelach Brandstrup.

Hendes nye chef, chefredaktør Alf Hildrum, TV 2 Norge, siger:

"Hun er ung, men har alligevel en imponerende karriere bag sig i Danmark. TV 2 har en meget kompetent programafdeling, som har æren for, at vi fortsat er helt overlegne i forhold til vores kommercielle konkurrenter i bredde, kvalitet og seertilslutning. Jeg har valgt Pil, fordi  jeg tror, hun vil kunne udnytte denne kompetence til yderligere nyskabelser og spændende indhold påi TV 2-kanalene. Hun har dokumenterde lederevner, stærke resultater i de stillingene, hun har haft og indgående kendskab til så vel tv – som produktionsbranchen."

Pil Brandstrup blev i begyndelsen af 2010 forfremmet fra programredaktør på TV3 til programdirektør, hvor hun afløste Morten Mogensen, der sagde farvel for at blive adm. dir. i produktionsselskabet Blu. Nu vender Morten Mogensen imidlertid tilbage i stillinen - og afløser for Pil Brandstrup.

TV 2 Norge er bl.a. ejet af danske Egmont.

- LR

Del artikel

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

Vær på forkant med udviklingen. Få den nyeste viden fra branchen med vores nyhedsbrev.

Nyhedsbrevsvilkår

Forsiden lige nu

Læs også